Finansministrene fra G7-landene og fra EU arbejder på at udvide restriktionerne, så Rusland ikke kan benytte sig af kryptovalutaer til at omgå de sanktioner, som er blevet indført mod landet efter dets angreb på naboen Ukraine.
Det skriver Bloomberg News.
»Problemet er kendt, og vi arbejder på det« sagde den tyske finansminister Christian Lindner.
»Det handler om at isolere Rusland maksimalt på alle niveauer«.
Meldingen fik onsdag kryptovalutaerne til at holde sig i ro. De var indledningsvist også ramt af udsalg, da Rusland sidste torsdag indledte sin væbnede invasion af Ukraine, men eksempelvis bitcoin var steget samlet 16 pct. mandag og tirsdag som en sikker havn, men også på spekulationer om, at russiske oligarker ville benytte digitale valutaer til at flytte midler i sikkerhed.
Læs også: Unibrew-topchef: Vi er de første der skal forholde os til krig
.\˙ MarketWire