
Pengene og kulturen med Lars Seier Christensen: "Det sætter jeg på, hvis jeg virkelig skal slappe af"
Der er ikke nok vægge i Lars Seier Christensens hjem i Schweiz, til al den kunst den danske erhvervsmand har erhvervet sig gennem tiden.
Det holder dog ikke den 59-årige erhvervsmand fra fortsat at købe kunst, når han besøger kunstgallerier rundt omkring i verden.
»Både garagen og kælderen er fyldt op. Det er lidt et problem, når man har mere kunst end vægge,« siger Lars Seier Christensen, der også selv svinger penslen engang imellem.
»Men det sparer jeg verden for at se.«
Lars Seier Christensen, der var med til at stifte Saxo Bank tilbage i 1990erne, og som i dag er administrerende direktør i Seier Capital, han selv har stiftet, har været glad for kunst i mange år. Særligt moderne kunst.
»Jeg er gået lidt væk fra kronhjorten ved skovsøen. I stedet kan jeg godt lide moderne kunst og nutidskunst. Det havde vi også en stor samling af i Saxo Bank,« siger han.
Kunst er med til at give ham et andet perspektiv på livet, og så kan det være med til at udfordre ham politisk.
»Det giver en frihed fra virkeligheden, og så har mange kunstnere en anden politisk tilgang end mig selv. På den måde kan mange kunstnere give et andet perspektiv på ting, jeg ikke selv havde tænkt over.«
Han er særligt til gallerier fremfor museer, for så er det muligt at købe værker med hjem fremfor blot at betragte dem. Favoritterne tæller blandt andet den danske billedkunstner Michael Kvium, kunstmaleren Per Kirkeby og Christian Lemmerz. Sidstnævnte er han venner med privat.
Lars Seier Christensens forkærlighed for kunst har blandt andet resulteret i, at rigmanden sidste sommer investerede i NFT-galleriet Spaceseven, hvor han via sit selskab Concordium Blockchain leverer den primære blockchain-teknologi bag.
Læs også: Lars Seier starter digitalt galleri
En anden form for kunst, erhvervsmanden interesserer sig »rigtig meget« for, er mad.
Tilbage i 2015 blev han medejer af Geranium og et par år senere tilføjede han Alchemist til porteføljen. De to Michelin-restauranter er en del af den kulinariske udvikling, der er sket i Danmark de seneste tyve år.
»Der er sket ufatteligt meget de sidste tyve år på den danske madscene med restauranter som Noma, Alchemist og Geranium,« fortæller Lars Seier Christensen, der ikke var i tvivl om, at han skulle være medejer af de to sidstnævnte, da han fik muligheden.
Ligesom med billedkunsten ser Lars Seier Christensen mad som en kunstnerisk udtryksform.
»Mange kokke har et budskab med deres mad og en agenda, de gerne vil fremme,« siger han og nævner blandt andet, at Geranium i efteråret meldte ud, at restauranten ville stoppe med at servere kød.
Læs også: Kommentar af Lars Seier Christensen: Forstå krypto og blockchain på et øjeblik
»Der kan være ting, jeg ikke altid er helt enig i. For eksempel det med kødet. Det er fint med mig, for egentligt blev der heller aldrig serveret særligt meget kød i forvejen, og så kom der da lidt omtale ud af det,« fortæller Lars Seier Christensen, der ikke har indflydelse på hverken menuen eller kødmængden på restauranterne på trods af hans status som medejer.
Peaky Blinders og nyheder
Lars Seier kommer oprindeligt fra København, men tilbragte en del af hans opvækst i den lille jyske by Løgstrup. I dag bor han i Schweiz på et 800 år gammelt slot.
Når tiden ikke bliver brugt i Danmark, hvor han har et hav af aktiviteter, der blandt anden tæller Café Dan Turéll i midten af København og senest NFT-musikplatformen Hypery, bruger han blandt andet tid med at se serier.
Læs også: Lars Seier skyder millioner i musikplatform
Favoritten er krimier, men den britiske tv-serie 'Peaky Blinders' om en bande fra Birmingham i England er også en yndling, når det drejer sig om tv.
»'Peaky Blinders' er en fabelagtig serie, og jeg håber, der kommer en sæson mere. Personlighederne og ikke mindst tidsperioden er utrolig interessant,« siger Lars Seier Christensen.
»Og så jeg vild med krimiserier. Det sætter jeg på, hvis jeg virkelig skal slappe af. Jeg har lige afsluttet 'Young Wallander'.«
Ellers bliver tv-tiden brugt med at følge med i nyhederne på alverdens kanaler som CNBC og TV2 News.
Selvom arbejdslivet ofte smelter sammen med privatlivet, som kan løbe op i nogle meget lange dage, er det ikke fordi, Lars Seier Christensen ikke har tid til at læse bøger. Det handler i stedet om, at hans opmærksomhed ikke altid rækker til det.
Men kommer der en ny bog fra yndlingsforfatteren Bent Q. Holm, så skal han nok få den læst.
»Jeg har læst bøger af Bent Q. Holm siden jeg var ung, og han er en fantastisk dygtig forfatter. Han er en moderne Tom Kristensen og har et godt øje for detaljer,« siger Lars Seier Christensen, der hver uge forsøger at få fat i den seneste udgave af Weekendavisen.
Ligesom han har været bekendt med sin yndlingsforfatter siden ungdommen, gælder det samme for musikken.
»Lige med musikken lever jeg stadig i min ungdom, der fandt sted i 80erne,« siger Lars Seier Christensen, der har en lang række favoritter fra dengang som David Bowie, Duran Duran, Spandau Ballet, Kraftwerk, Bryan Ferry og Roxy Music.
Du kan også møde:
- Lau Svenssen, porteføljeforvalter og aktieanalytiker i Millionærklubben
- Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet
- Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning
- Lars Tvede, finansmand, forfatter og foredragsholder
- Henrik Drusebjerg, chef for nordisk investeringsstrategi i velhaverbanken Quintet
- Bodil Johanne Gantzel, journalist, finansøkonom og vært på Millionærklubben
- Pernille Wahlgren, investor, forfatter samt foredragsholder
- Lars Persson, aktieanalytiker og porteføljeforvalter
- Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank
- Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank
- Michael Friis Jørgensen, aktiechef i HC Andersen Capital
- Michelle Nørgaard, senior aktiestrateg i Handelsbanken
- Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank
- Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit
- Sarah Ophelia Møss, sociolog, forfatter, stifter og direktør i Ophelia Invest samt Forlaget Penge
- Henrik Henriksen, chefstrateg i Velliv
- Peter Garnry, aktiestrategichef i Saxo Bank
- Martin Buch Thorborg, iværksætter og administrerende direktør i Dinero



Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver





















