For alle os, der elsker aktiemarkedet, hører vi igen og igen fra en række kendte talspersoner fra finansielle virksomheder. De er investorer, analytikere, økonomer, eksperter, kommentatorer – kært barn har mange navne. Vi kender dem efterhånden ganske godt alle sammen.
Eller gør vi?
Fremover vil Euroinvestor også gå lidt længere bag om eksperternes kolde analyser af finanserne. Vi stiller skarpt på, hvad der former dem som mennesker. Og dermed også, hvad der former dem som analytikere og investorer.
Euroinvestor sætter således fokus på en lang række kendte personligheder fra investeringsverdenen. Det gør vi under overskriften »Pengene og kulturen«, da selv analytikere og kommentatorer trods alt er mere end deres excel. Hvad former dem som hele mennesker? Hvor finder de inspiration? Eller hvordan kobler de bare fuldstændigt af fra en verden af tal?
Denne gang møder vi Lau Svenssen, porteføljeforvalter i Millionærklubben og kommentator på Euroinvestor.
Han er født i 1956, vokset op i Græsted og uddannet cand.polit. I dag bor han i Hillerød med sin kone. Han har tre børn og fem børnebørn.
»Jeg er i hvert fald ikke finkulturel,« lyder det fra Millionærklub-deltageren gennem de seneste 10 år.
»Jeg hader balletter, og jeg kan ikke foredrage opera. Og så vil jeg sige, at teater er sådan lidt gammeldags. Det er for langsomt til mig. Jeg sidder altid og keder mig,« lyder det fra Lau Svenssen, der typisk bliver hevet afsted til kulturelle oplevelser af sin kone.
Der er dog en sjælden gang, Lau Svenssen selv har ønsket at se en forestilling. Det var Det Kongelige Teaters opsætning af Shakespares tragedie om Kong Lear tilbage i 2016. Stykket er forfattet i starten af 1600-tallet og handler om kongen Lear, der ydmyges og tilintetgøres af sine to døtre.
»Teater er godt, hvis man vil se noget i et andet lys og en ny ramme, men er det bare underholdning, giver det ikke mening. Derfor ville jeg gerne ind og se King Lear. Det er en stor fortælling, der handler om problemet med at overdrage magten.«
Lau Svenssen mener det virkelig når han siger, at hans interesse skal fanges, før han vil »spilde sin tid« på bøger, film og museer.
»I vore dage er problemet med kultur, at vi har alt for meget af det. I Danmark er der så mange teatre, der får kunststøtte. I virkeligheden er det beskæftigelsesterapi for unge mennesker, vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved.«
Lau Svenssen blev for et par år siden inviteret ind og se en forestilling om en af nyere tids største erhvervsskandaler – OW Bunker – på Teater Nordkraft i Aalborg. Men afsted tog han aldrig.
»Aldrig i livet om jeg skulle køre helt til Aalborg og bruge penge på benzin og overnatning for at se det stykke. Teater er jo en skør optrædelsesform. Det er det altså.«
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
Det er sjældent Lau Svenssen kaster sig over skønlitteratur – til gengæld sluger han fagbøger om alt fra filosofiens opstandelse i Grækenland til dannelse herhjemme.
»Men skal jeg nævne en skønlitterær bog, der har gjort indtryk, er det Carsten Jensens 'Vi, de druknede'. Alt hans selvretfærdige politiske pis gider jeg ikke høre på, det giver mig kvalme, men bogen er en stor fortælling om, der handler om flere generationer af sømænd fra Marstal, og om hvordan et samfund ebbede ud og teknologien indhentede dem.«
»Men ellers læser jeg ikke rigtigt skønlitteratur. Jeg synes ikke, det handler om noget. Den form for litteratur, jeg har allermest foragt for, det er krimier. Det gælder i og for sig også krimi på tv. Det er det mest vulgære der findes. Det er til at brække sig over, at pæne mennesker sidder i sofaen og mæsker sig i sådan noget.«
Carsten Jensens roman 'Vi, de druknede', tager udgangspunkt i en håndfuld mænds liv i skipperbyen Marstal på Ærø. Man skal ikke have lyttet mange episoder af Millionærklubben for at vide, at især rederier og skibsværfter, er noget, Lau Svenssen er dybt optaget af. Er det ham selv, der inviterer familien på museum, er det da også inden for den maritime genre.
»Museet for Søfart i Helsingør tager jeg meget gerne på, men ellers er det begrænset, hvad jeg kommer ud til kulturelle arrangementer.«
»Senest var i sommer til min fødselsdag, hvor både børn og børnebørn var med i Faxe Kalkbrud. Så sad vi og hakkede rundt dernede med hammer og mejsel, og det var da meget interessant. Jeg fandt en forstenet orm, men nej – ellers gør jeg mig ikke meget i det,« siger Lau Svenssen, der generelt har langt nemmere ved at sætte ord på hvad han ikke finder interessant, fremfor hvad der rent faktisk fanger hans interesse.
»Sidst jeg var i biografen, og det kan jeg huske, fordi jeg fik en parkeringsbøde, der så jeg en fransk film med min kone, der hedder Amour.«
Filmen, der er fra 2012 modtog adskillige priser og var det år en af de mest sete film herhjemme.
»Den handler om et ægtepar, hvor konen bliver syg. Den en er smuk, fordi den handler om, hvordan de havde livet sammen, og det er sådan en film, jeg kan bruge til noget.«
»Men nej. Jeg mener, der bliver lavet alt for meget. Thomas Vinterbergs film 'Druk', der handler om at drikke sig selv halvt ihjel, som vinder en stor pris i USA, det giver jeg ikke meget for. Han er sikkert en udmærket fætter, men det er jo nonsens at lave sådan noget.«
Kigger ud i luften
Efter en lang dag er det hverken fjernsynet eller radioen der trækker, når Lau Svenssen ikke dykker ned i aktiekurser og analyserer selskaber.
»Jeg ser da flow-tv, men stort set kun nyhederne, for programmerne er så dårlige.«
»Skal jeg koble rigtigt af, så sætter jeg mig og kigger ud i den blå luft. Jeg har ikke brug for at bedøve hjernen med alt muligt mærkeligt.«
»Jeg er vokset op i en langsom tid. Da jeg var barn, var der kun en kanal. Man kunne ikke selv bestemme, hvornår man ville se hvad. Men det var sådan det var. Corona sænkede også tempoet, og på en måde generede det mig ikke særligt meget, for det har jeg jo prøvet før,« lyder det fra Lau Svenssen.
»Virkeligheden er så god, at jeg helst vil være i den.«
Læs også: Børshus ser kæmpe kurspotentiale i lille dansk aktie
