Her er dagens vigtigste nyheder fra de danske finansmedier.
Storbank: Derfor stiger aktierne igen
Frygten for recession i verdens største økonomi, USA, er blevet mindre, og det er med til at løfte aktierne.
Sådan lyder det fra den nordiske storbank Nordea i en rapport fredag morgen.
Gårsdagens offentliggørelse af arbejdsløshedstal i USA har nemlig beroliget investorerne en smule.
»Lavere end ventet arbejdsløshedstal fra USA var i går medvirkende til at dæmpe frygten for en økonomisk recession yderligere,« skriver banken, som tilføjer:
Læs mere her.
Han har grundlagt en giga-forretning, du sikkert kender. Nu er han landets rigeste person
Colin Huang, grundlæggeren af Temu, er nu officielt Kinas rigeste person med en imponerende formue på 48,6 mia. dollars svarende til omkring 334,4 mia. kr.
Det skriver Bloomberg News på baggrund af data fra Bloomberg Billionaires Index.
Colin Huang har tidligere stået bag en anden kinesisk e-handelsplatform med navnet Pinduoduo, som han stiftede i 2015.
Læs mere her.
Børshus mener, dansk eliteaktie kan stige 50 pct.
Børshuset Carnegie har haft en af de store danske aktier under luppen.
Carnegie har nu hævet sit bud på, hvor højt op de tror, at aktien skal herfra. Carnegie ser et markant potentiale i aktien.
Det er det danske biotekselskab Genmab, der har specialiseret sig inden for kræftforskning, som har været set efter i sømmene. Genmab-aktien ser for Carnegie at se alt for billig ud. Således har børshuset opjusteret sit kursmål på Genmab-aktien til 2815 kr. mod før 2760 kr., viser data fra Bloomberg.
Læs mere her.
Markedstendenser
Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer fredag morgen en åbning med et fald på 0,26 pct.
»Der offentliggøres ingen væsentlige nøgletal fra hverken USA eller euroområdet i dag. I Norge frigives inflationstallene for juli, som vi forventer vil vise et fald til 3,3%. Det vil i givet fald være lavere end forventet af Norges Bank, men da den norske krone samtidig ligger betydeligt under centralbankens forventninger, bør det ikke give anledning til spekulationer om snarlige rentenedsættelser i Norge. Endelig kommer der i dag også industriproduktionstal fra Sverige og danske udenrigshandelstal for juni.« Det skriver Nordea i en morgenrapport.
D. 22 august byder Millionærklubben indenfor til en aften, der putter sundhed og bioteknologi under eksperternes lup. Hør, hvordan eksperterne forventer, at markedet for sundhedsaktier vil udvikle sig og bliv samtidig klogere på både nye tendenser, og hvad der har betydning for prisen på aktierne i de gigantiske medicinalselskaber og de mindre kendte biotekselskaber.
I panelet kan du møde: Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Claus Johansen, CEO og stifter af Global Health Invest. Henrik Hallengreen Laustsen, senior aktieanalytiker i Jyske Bank og Finn Ziegler, direktør i VAPOS Consulting og ekspert i global sundhedsøkonomi og prisfastsættelse af medicinalprodukter. Køb dine billetter lige her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer