Her er dagens væsentligste finansnyheder fra de danske finansmedier.
Aktiechef: Value-festen er ikke forbi
Ifølge aktiechef i Sampension, Philip Jagd, vil de lavt prissatte value-aktier fortsætte børsfesten i løbet af de næste år, selv om det på det seneste har været vækst-aktierne, der har halet ind. Det skriver Børsen.
Han udtaler til avisen: »Value-aktier har sat sig lidt sammen med rentefaldet de sidste par uger, hvilket har fået folk til at begynde at tænke, at nu skal vi tilbage til vækstaktier. Men det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror, at value-aktier er det bedste sted at være investeret i de næste par år. Vi er kun lige startet,«
Du kan læse mere om udviklingen og forventninger til value og vækst-aktierne her.
Federal Reserves chefer ser to renteforhøjelser i 2023
Medlemmer af den amerikanske centralbank Federal Reserves (Fed) chefgruppe regner med, at banken vil hæve sin toneangivende rente igen to gange i løbet af 2023. Diagrammet for juni-mødet har således en median, som peger på, at banken vil løfte sin rente til mellem 0,50 og 0,75 pct. i 2023.
I marts var det stadig 10 ud af 17, som så en rente i det nuværende niveau i intervallet 0,0 til 0,25 pct. mindst til udgangen af 2023, og tilbage i december 2020 var det 12 af de 17 bankchefer, som havde regnet med en nulrente i mindst tre år mere.
Du kan læse mer eom renteudviklingen i USA her.
Orphazyme brager igen til vejrs i USA
Endnu en gang løb det danske biotekselskab Orphazyme med en del fokus i USA, da koncernens sekundære amerikanske notering hamrede i vejret onsdag. Aktien steg i USA med 61,3 pct. til 16,21 dollar. Det svarer i rundetal til 100,52 kr.. og det er omkring 50 pct. over lukkekursen onsdag for Orphazymes danske notering i 67,20 kr.
I den danske handel steg aktien i Orphazyme tidligere onsdag med mere beskedne 9,5 pct.
Du kan læse mere om udviklingen for Orphazyme-aktien her.
Dagens tal og begivenheder
Kroger Co - Q1
Adobe - Q2
Safestore Holdings - Årsrapport
Commercial Metals Company - Q3
Læs også: Her er EM-vinderen, hvis det står til aktiemarkedet
Læs også: Aktiechef: Value-festen er ikke forbi