Der er på en eller anden måde noget både vemodigt og opløftende over nytåret.
De tomme champagneflasker, der ligger væltet i rendestenen efter at have været brugt som affyringsramper til nytårsratterne, sender et signal om, at festen er forbi, og at vi har lagt det gamle år bag os. På den anden side er der noget berusende over, at der ligger et helt nyt, ubetrådt år foran os.
Hvad vil det bringe?
Langt de fleste danskere er her nytårsdag vågnet op til et nyt år, der bliver præget af økonomisk fremgang.
Flere afgifter bliver sat ned eller helt fjernet. Lønmodtagere får en mærkbar skattelettelse, som allerede slår igennem på årets første lønseddel. Lønnen bliver sat op for både privatansatte og offentligt ansatte. Boligejerne kan glæde sig over, at deres mursten formentlig bliver endnu mere værd, og pensionsformuerne vil sandsynligvis svulme.
Læs også: Professionel forvalter: 2026 bliver afgørende for AI-aktierne
Lad os starte året med at ryste tømmermændene af os og zoome ind på skatte- og afgiftslettelserne.
Skatte- og afgiftslettelser i 2026
Elafgiften er her fra 1. januar nedsat til EUs minimumstakst på 0,8 øre/kWh. Det betyder ifølge Finansministeriet, at en almindelig arbejderfamilie med to voksne og to børn, der bor i et parcelhus, vil få en besparelse på elregningen på 3.970 kroner i år, mens en enlig pensionist vil spare 1.270 kroner.
Fra 1. juli afskaffes chokolade- og sukkerafgiften samt kaffeafgiften. Det giver arbejderfamilien en besparelse på 700 kroner i år, mens den enlige pensionist sparer 310 kroner på kaffen og de søde sager.
Beskæftigelsesfradraget sættes op for alle lønmodtagere. Det giver arbejderfamilien en skattelettelse på 6.580 kroner i år, mens seniorer, der er i job i fem år op til folkepensionsalderen får et ekstra højt beskæftigelsesfradrag, der giver en skattelettelse på yderligere 8.010 kroner.
Bundskatten sænkes en anelse for anelse for alle, som kompensation for stigende kommuneskatter i 2024. For arbejderfamilien giver det en skattelettelse på 370 kroner, mens den enlige pensionist får en lettelse på 80 kroner.
Læs også: 3 mulige aktieguldfugle til 2026
Egenbetaling for vuggestuer og børnehaver
Regeringen har i finanslovsforslaget for 2026 sænket den maksimale egenbetaling for daginstitutionspladser fra 25 procent til 21,3 procent. Efter aftale med kommunerne bliver det imidlertid først et lovkrav fra 2027. I regeringens finanslovsudspil for 2026 blev der afsat mere end 1,6 milliarder kroner, som blandt andet skal føre til billigere børnepasning.
Regeringen sender pengene til kommunerne ‘om få uger’ og kommunerne har givet håndslag på, at de allerede i år i videst muligt omfang vil sænke forældrenes egenbetaling for daginstitutionspladser. En arbejderfamilie med to børn vil ifølge Økonomiministeriets tidligere tal spare 3.670 kroner på den konto i år, men hvordan det bliver udmøntet i de enkelte kommuner er nu usikkert.
Lønstigninger
Lønnen på det private arbejdsmarked vil ifølge Danske Banks prognose stige med 3,4 procent i år. Det vil ifølge Danske Bank sende en typisk månedløn, for eksempel en privatskolelærers, op fra 42.078 kroner før skat i 2025 til 43.508 kroner i år. Efter skat giver det en månedlig lønstigning på 1.045 kroner svarende til godt og vel ekstra 12.500 kroner i hånden i år.
Inflationen ventes ifølge Danske Banks prognose at stige med beskedne 1,1 procent i år, ikke mindst som følge af nedsættelsen af elafgiften. Det betyder, at tallene vil stige med cirka 2,3 procent i 2026.
Offentligt ansatte kan se frem til en lønstigning på cirka 4,5 procent i år, da deres løn med et tidsmæssigt efterslæb skal afspejle lønudviklingen på det private arbejdsmarked. de høje lønstigninger på det private arbejdsmarked efter inflationskrisen smitter altså nu af på lønsedlen hos pædagoger, folkeskolelærere, sygeplejersker og andre offentlig ansatte.
Læs også: Pensionskæmpe er blevet lun på USA igen
Stigende boligpriser
Boligejerne kan se frem til, at deres mursten bliver mere værd i år. Med små variationer er regeringen, de økonomiske vismænd og prognosemagere i de store banker og realkreditinstitutter enige om, at huspriserne vil stige med over 3,5 procent i år.
I ‘Økonomisk redegørelse’ fra december 2025 spår Økonomiministeriet, at huspriserne vil stige med 3,7 procent i år. Det vil ifølge tal fra Boligsidens Markedsindeks senden på prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter op fra en pris på 2.601.000 kroner ved udgangen af 2025 til 2.697.000 kroner ved udgangen af i år; altså en solid skattefri friværdigevinst på 96.000 kroner over de næste 12 måneder.
Svulmende pensionsformuer
2026 tegner særdeles lovende for alle de danskere, der sparer op på en pensionsopsparing, typisk gennem en arbejdsmarkedspension. I hvert fald hvis Danmarks største kommercielle pensionsselskab, PFA, får ret i sin forudsigelse. PFA forventer nemlig, at aktiemarkedet vil give et afkast på cirka 10 procent i år. En pensionsopsparer med +30 år til pensionsalderen og middel risiko har 95 procent aktier i sin opsparing. Hvis PFA har kigget rigtigt i spåkuglen, kan en typisk pensionsopsparer, der her 1. januar har præcis en million kroner stående på pensionsopsparingen, se frem til et afkast på i omegnen af 100.000 kroner i år.
Godt nytår!
Artiklen er oprindeligt udgivet af B.T.
