Om godt to uger kommer flere amerikanske selskaber med regnskab, og det vil blive afgørende for, hvilken vej pilen vender på aktiekurserne.

Sådan lyder vurderingen fra Ben Snider, der er chefstrateg hos Goldman Sachs.

»Betydningen af den stærke indtjening for at løfte amerikanske aktier i år placerer ansvaret hos den kommende regnskabssæson for andet kvartal af 2026, hvis kursstigningerne på markedet skal forlænges,« skriver han i en note.

Forventningerne til regnskaberne for andet kvartal er høje, efter flere selskaber har slået forventningerne komfortabelt i første kvartal.

Det er især regnskaberne fra teknologikæmperne i USA, der vil komme i fokus.

Investorerne vil her vurdere, om selskaberne kan skabe tilfredsstillende afkast på de massive investeringer, skriver chefstrategen.

Læs også: Storbank udpeger dansk aktie som europæisk favorit

Læs også: Ny prognose: Så meget vil boligpriserne stige frem mod 2028

Millionærklubben

Sommerstemningen blæser stille og roligt ind over markederne. En frisk jobrapport i USA får investorernes panderynker til at mildnes og genopliver muligvis håbet om rentenedsættelser i 2026. Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er noget at være bekymret for, eller om investorerne roligt kan lægge sig ved swimmingpoolen og forvente stigende aktiekurser. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, der traditionen tro også svarer på en masse lytterspørgsmål. Med i studiet er teknisk analytiker Lars Persson og investor samt partner hos Lumina Ejendomme, Michelle Nørgaard. Vært: Adam Geil