Henter kommentarer

Goldman Sachs: Her er de nye aktievindere


Nulrenternes tid er fordi, inflationen skyder i vejret, og derfor er det helt centralt, at investorerne genovervejer deres investeringsstrategi.

Det skriver Børsen på baggrund af en ny rapport fra Goldman Sachs, hvor valueaktier bliver fremhævet som de kommende aktievindere.

Også hos danske Maj Invest mener man, at valueaktier står til at få medvind.

»Value-aktier har fået et comeback, fordi inflationen har gjort, at folk tænker mere på værdier her og nu. Inflationen har også gjort, at investorerne ved, at renterne ikke kan blive liggende nede på det nuværende niveau for evigt. Derfor er investorerne begyndt at rotere, og det kan vare noget tid endnu. Om det vil vare ti år, det er svært at sige,« siger aktiechef for valueaktier, Kurt Kara, til avisen.

Se også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

En værdiaktie eller såkaldt value-aktie er en billigt prisfastsat aktie.

Det er både i forhold til de fundamentale værdier i det bagvedliggende selskab, men også sammenlignet med det øvrige marked.

Kursen på valueaktier afspejler med andre ord ikke den indre værdi i selskabet bag aktien - det kunne f.eks. være i forhold til selskabets omsætning, indtjening, udbytte eller andre nøgletal.

Valueaktier kan være billigt prissat af forskellige årsager, eksempelvis et dårligt regnskab, dårlig omtale, eller fordi aktierne tilhører 'kedelige' sektorer uden for mediernes rampelys. For valueaktier gælder det typisk, at investorerne ikke længere forventer den store vækst.

Blandt kendte valueinvestorer er Warren Buffet, der har skabt sig en formue på at købe aktier i selskaber, der rummer større værdi end det, som aktiekursen udtrykker.

Læs også: Nordnets karakterbog: Disse to danske selskaber scorer højest

Læs også: ​Renteudsving på det højeste siden pandemiens start