Henter kommentarer

Goldman Sachs: Udnyt faldet til at købe op i denne sektor


Bankaktier er blevet en varm kartoffel efter, at to amerikanske banker har drejet nøglen om i sidste uge.

Men spørger man strateger i den anerkendte investeringsbank Goldman Sachs, så bør man udnytte muligheden og købe op i bankaktier, mens de er faldet i kurs, skriver Insider.

»Vi gentager vores overvægtsanbefaling på sektoren og vil bruge ethvert stort salg som en mulighed for at tilføje risiko,« skriver Goldman Sachs ifølge mediet.

Læs også: Historisk dyk i USA: 'Det er crazy'

I Sydbank ser man dog faresignaler lure for finanssektoren, mere om det her.

Goldman Sachs strateger henviser til, at det er to regionale banker, der er bukket under. Og strategerne mener ikke, at nedturen vil brede sig til ikke-regionale banker.

SVB – som var den første bank, der krakkede fredag – måtte kaste håndklædet i ringen, fordi banken var nødt til at realisere tab på obligationer med lav rente.

Og Goldman Sachs påpeger, at de regionale banker blot har 1,5 procent obligationsmarkedet.

Desuden bemærker Goldman Sachs, at der er 15 regionale banker i USA. Goldman Sachs påpeger, at ingen af de pågældende banker holder store dele af obligationsmarkedet.

Læs også: Sådan har Annette Heick indrettet porteføljen

Læs også: Hedgefond ser "fantastisk tilbud" på disse amerikanske aktier