Onsdagens børshandel bød på fremgang for de danske aktier. I hvert fald hvis man kigger på udviklingen i det danske eliteindeks, C25, som steg med 1,42 pct.
Dagens højdespringer i indekset blev medicinalmastodonten Novo Nordisk, som kunne lukke onsdagen af i et plus på 4,73 pct.
Værst gik det for den danske stenuldskæmpe Rockwool, som onsdag kunne præsentere regnskabstal for årets tredje kvartal. Regnskabet overgik markedets forventninger en smule, både på omsætning og bundlinje, men ikke desto mindre blev Rockwool-aktien sendt ned med 2,09 pct. i onsdagens børshandel.
Du kan læse mere om tallene i Rockwools regnskab her.
Nedenfor kan du se de fem aktier, der har klaret sig bedst og de fem aktier, der har klaret sig dårligst i C25-indekset i onsdagens børshandel.
Dagens vindere i C25-indekset:
Novo Nordisk: +4,73 pct.
Zealand Pharma: +3,07 pct.
Genmab: +2,50 pct.
DSV: +2,45 pct.
Vestas: +2,33 pct.
Dagens tabere i C25-indekset:
Rockwool: -2,09 pct.
ISS: -0,75 pct.
Coloplast: -0,72 pct.
GN Store Nord: -0,61 pct.
Royal Unibrew: -0,45 pct.
Læs også: Mulig rotation i markedet: Hedgefonde kaster sig frådende over disse aktier
