En af USA's førende selskaber inden for grøn energi Nextera vil i perioden frem til 2025 investere yderligere 85-95 mia. dollar i omstillingen væk fra fossile brændstoffer.
Det skriver Recharge News.
Investeringerne skal sikre Nextera en endnu større andel af en 2000 mia. dollar stor markedsmulighed for grøn energi i USA.
Investeringerne på 85-95 mia. dollar skal gå til både lagring af energi og til projekter til produktion af vind- og solenergi.
Nextera ejer Florida Power & Light, FPL, som er det forsyningsselskab med flest kunder i USA, og som i 2020 lukkede sit sidste kuldrevne kraftværk. I stedet har FPL blandt andet investeret i solenergi og senest i 2021 sat verdens største soldrevne batteri på 409 megawatt i drift.
Nexteras andet store datterselskab er Nextera Energy Resources, der ligeledes har opført en lang række sol- og vindprojekter, både inden for produktion af strøm og inden for lagring af den.
Nextera Energy Resources har dog valgt ikke at investere i offshore-vind, da den tidligere topchef, Jim Robo, betegnede det som "dårlig forretning" og "virkelig dyrt" at udvikle projekter.
Læs også: Chefstrateg har spottet afgørende aktiesignal i markedet
Læs også: Storbank går til angreb: Vil tilbyde kunder markant højere rente
.\˙ MarketWire