Godmorgen og velkommen til denne mandags finansielle overblik.

Der er udsigt til en god start på ugen fra et investorsynspunkt, når man lader blikket løbe ned over futures for både europæiske og amerikanske aktier.

De peger alle pilen op, og det kan tilskrives en faldende oliepris, skriver Bloomberg.

Olieprisen falder til trods for, at konflikten i Mellemøsten er eskaleret yderligere efter Houthi-rebellerne i Yemen, der er støttet af Iran, har angrebet en vigtig lufthavn i Saudi-Arabien, ifølge mediet.

Nyheden bliver dog overskygget af, at den amerikanske præsident Donald Trump har sagt, at Rusland og Ukraine ikke vil angribe hinandens energifaciliteter, skriver CNBC.

Den nyhed fik olieprisen til at falde pænt.

Ellers kommer ugen til at byde på starten på den amerikanske regnskabssæson, som de amerikanske storbanker blæser i gang tirsdag.

Læs også: Storbank 'har ikke længere tillid' til dansk folkeaktie - slagter kursmål

Vi skal dog også lige en tur ud over markederne, og her starter vi med at bevæge os ud østpå, hvor handlen er blevet skudt i gang.

Kinesiske aktier stiger med 0,1 pct., når man kigger på Hang Seng-indekset med base i Hongkong, hvor flere store kinesiske selskaber er børsnoteret.

Japanske aktier ligger stille her til morgen, og det er der en god grund til. Aktiemarkedet i landet holder nemlig lukket, da det er 'Sports Day', som er en national helligdag.

Hjemme i Europa er der lagt op til pæne kursstigninger, når handlen skydes i gang i formiddag. Europæiske aktier står her til at stige med 0,6 pct., når man kigger på futures for Stoxx 50-indekset.

Hos de amerikanske aktier står det samme til at gøre sig gældende. De ledende indeks S&P 500, Dow Jones og Nasdaq står til at handle op med mellem 0,3 og 0,4 pct.

Læs også: Demant opjusterer sine forventninger til 2026 - aktien springer op

Olieprisen falder her til morgen. En tønde af den amerikanske WTI-olie koster nu 90,25 dollar, hvilket er 1,7 pct. lavere end i går, mens den europæiske Brent-olie koster 103,1 dollar, hvilket er et fald på 1,6 pct. over de seneste 24 timer.

Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. En stigende oliepris indikerer økonomisk vækst, mens et fald kan være tegn på det modsatte. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.

Guldprisen stiger med 0,2 pct. Guld handles således til en pris på 4.203,6 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin falder med 0,4 pct., når man kigger på det seneste døgn. Den digitale mønt koster dermed 83.510 dollar.

Læs også: Trump bekræfter aktiechefs frygt - det tror han, at der sker nu

Læs også: Hver femte dansker sparer op til drømmeboligen – men ved ikke hvordan, de skal gribe det an: Privatøkonom kommer med sine råd