Guldpriserne har fredag kurs mod den største ugentlige stigning siden marts.

Det skriver Bloomberg News.

Ædelmetallet understøttes af spekulationer om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, efter denne uges renteløft på 75 basispoint vil gå mindre aggressivt til værks ved kommende rentemøder.

Sammenlagt med en svækkelse af den amerikanske dollar og aftagende obligationsrenter er guldprisen kravlet op til højeste niveau i tre uger.

Læs også: Friske tal fra Europa peger i hver sin retning – 'voldsomt'

En troy ounce guld koster fredag 1766,18 dollar. I ugens løb er prisen steget 2,2 pct.

Skulle næste uges amerikanske nøgletal vise en økonomisk tilbagegang, kan det få flere handlere til at søge sikkerhed i guld, vurderer Carsten Fritsch, der er analytiker i Commerzbank, over for Bloomberg News.

»Det gælder især tal for arbejdsmarkedet, der ifølge Federal Reserve-chef Jerome Powell fortsat er robust, hvilken foruden den høje inflation taler for flere renteløft,« siger han.

Skulle økonomien vise tilbagegang, kan det modsat være udtryk for, at Federal Reserves renteløft er begyndt at virke.

Læs også: Lau Svenssen om aktiemarkedet i år: 'Det bliver fantastisk'

Læs også: Chefstrateg advarer: Lad dig ikke narre

.\˙ MarketWire