Henter kommentarer

Guldfeberen raser: Brøndby-aktien amok efter sejr


Aktien i Brøndby IF stryger massivt i vejret.

Hele 35 pct. er aktien oppe med i fodboldklubben, der i går torsdag sejrede 2-1 over AGF på udebane på Aarhus Stadion.

AGF havde ikke så meget at spille for, da fjerdepladsen i forvejen var sikret, men aarhusianerne lagde sig ikke frivilligt, og Brøndby måtte derfor kæmpe hårdt.

Sejren sender Brøndby på 58 point, hvilket er et point mere end FC Midtjylland, som onsdag tabte 2-4 i Parken mod FC København.

FCK er på 55 point og kan teoretisk stadig nå guldet, selv om det virker usandsynligt, da Brøndby har en markant bedre målscore.

Der er en runde tilbage af mesterskabsspillet på mandag, og her tager Brøndby imod FC Nordsjælland, FCM får besøg af AGF, mens FCK skal en tur til Randers.

Læs også: Lau Svenssen: Er et IT-krak på vej?

Læs også: Jay Z og Oprah Winfrey har købt den: Børsdebutant strøg i vejret