Henter kommentarer

Handelsbanken om C25-aktie: Sælg


Spørger man Handelsbankens aktiestrateger, så bør man ikke give sig i kast med Rockwool-aktien for tiden.

Strategerne har en »sælg«-anbefaling på aktien, ligesom de sænker forventningerne til skabets organiske vækst.

Det fremgår af et notat, som banken har udsendt torsdag morgen. Vækstmålet sænkes fra -1,5 pct. til -3,1 pct. næste år.

Handelsbanken vurderer ellers, at EUs Green Deal kan munde ud i vækstmuligheder for Rockwool, der producerer stenuld til isolering. De europæiske lande har via Green Deal-aftalen besluttet, at 1 billiard euro, svarende til 7,44 bia. kr., skal bruges i bæredygtige investeringer det næste årti.

Men alligevel er der en risiko for, at stigende priser på særligt energi vil ramme selskabet, mener Handelsbanken:

»En tårnhøj inflation og den deraf ledsagende pengepolitiske stramning har sendt forbrugertilliden ned i niveauer, der ikke er set siden finanskrisen, hvilket er hæmmende for aktiviteten og den industrielle efterspørgsel,« skriver banken i vurderingen.

Rockwool-aktien ligger aktuelt i kurs 1.615 kr., hvilket er 43 pct. lavere, end da året blev skudt ind. Aktien nåede dog et lavpunkt i september, hvorfra den siden er steget 50 pct., bemærker Handelsbanken.

»Som følge kursrallyet siden september, og med tanke på den forventede afmatning i byggeaktiviteten samt den volatile udvikling i inputomkostningerne finder vi det kortsigtede risiko/afkast-forhold svagt,« lyder det.

Handelsbankens treårige kursmål for Rockwool-aktien er 2.100 kr.

Læs også: Danske Bank: Disse aktier er billige – begynd at købe op

Læs også: DFDS overgår forventningerne og opjusterer