Henter kommentarer

Her er investorernes største frygt lige nu


Skyhøj inflation og stramning af pengepolitikken har gjort de institutionelle investorer bekymret i forhold til den globale økonomi, mens frygten for global recession samtidig er blevet dominerende blandt investorerne.

Det skriver Børsen på baggrund af den nyeste Global Fund Manager Survey fra Bank of America for april, hvor kapitalforvaltere med samlet 6372 mia. kr. under forvaltning har svaret.

66 pct. af investorerne venter nu stagflation, der er en cocktail af stagnerende vækst kombineret med kraftigt stigende priser, mens lidt over hver fjerde investor angiver global recession som den største risiko.

»Med de inflationstal, der kommer i øjeblikket, og den meget bidske tone, som den amerikanske centralbank på det seneste har kommunikeret, er det ikke overraskende, at risikoen for, at økonomien går i stå, er til stede,« siger investeringschef for Quintet i Norden, Henrik Drusebjerg, til avisen.

Læs også: Milliardforvalter om kendt dansk aktie: Den er vildt undervurderet

Læs også: Bøgerne du SKAL læse – copytraderens anbefalinger