Her skal Disney-aktien hen ifølge analytikerne


Aktien i det verdensberømte underholdningsselskab Disney er faldet med 7 pct. siden årsskiftet. Det seneste år lyder faldet på lige over 11 pct.
Selskabet er ikke blot kendt for klassiske tegnefilm som Snehvide, Askepot og nyere hits som Toy Story og Zootropolis, men også for sine forlystelsesparker og streamingtjenester.
Men er der et eventyr eller et mareridt i vente forude for Disney-aktien?
Det har Euroinvestor undersøgt. Og ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Disney-aktien, så har aktien i underholdningsgiganten har mere at byde på.
Ifølge Bloomberg er der 39 analytikere, som har haft aktien under luppen og er kommet med henholdsvis en køb-, hold- eller sælg-anbefaling.
Hele 35 analytikere har en købsanbefaling, 3 analytikere har en hold-anbefaling, mens kun 1 af analytikerne har en sælg-anbefaling.
En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så tror de samlet set på en kursstigning på knap 27 pct.
De vurderer, at Disney-aktien kan bevæge sig imod 131 dollar, hvor kursen lige nu ligger på lige under 104 dollar.
Den, der er mest positiv over for Disney-aktien, er Goldman Sachs, der har en købsanbefaling og et kursmål på 164 dollar.
Herefter følger Rothschild & Co Redburn, der med deres købsanbefaling tror, at aktien kan ramme ramme 160 dollar.
Ser man mod den anden ende af skalaen, finder man Arete Research, der som de eneste har en sælg-anbefaling. Deres kursmål lyder på blot 77 dollar.
Læs også: Derfor foretrækker vi amerikanske aktier frem for europæiske
Læs også: Energikæmpe overvejer at børsnotere forretningsben: Analytikere spår gevinst
SÆRARRANGEMENT - Millionærklubben Eksklusiv: Aktiekonkurrencen er halvvejs i hus - Millionærklubben gør status
De kæmper om æren og pengene til daglig i Millionærklubbens investeringskonkurrence, og nu er det tid til at få svesken på disken. Hvem læste markedet korrekt? Hvem fik satset på de helt rette temaer? Og hvem har førertrøjen på, her hvor halvåret melder sin ankomst? Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubbens faste panel stiller op til debat om alt det, de gjorde, alt det, de skulle have gjort, og alt det, de har tænkt sig at gøre for at tage føringen i andet halvår.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer