Aktien i den amerikanske streamingtjeneste er siden årets start drønet op med knap 27 pct.
Men hvad er udsigterne for aktien fremadrettet?
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Netflix-aktien, så tror de, at aktien vil falde en smule.
Læs også: Analytikerne om gaminggigant: Der gemmer sig et kurspotentiale
Der er ifølge Bloomberg 61 analytikere, der har dækning af Netflix, der er kendt som en førende aktør inden for streamingindustrien, og som har ændret måden, hvorpå folk ser og nyder underholdning.
Af de 61 analytikere har 39 en købsanbefaling. 17 analytikere har en hold-anbefaling, mens kun 5 analytikere har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser aktien falde med -2,2 pct.
De vurderer, at Netflix-aktien kan bevæge sig ned i 588,3 dollar, hvor kursen nu ligger på omkring 601,7 dollar.
Den, der er mest positiv over for Netflix-aktien, er analysehuset Pivotal Research, der har en købsanbefaling og et kursmål på 700 dollar.
I den modsatte ende af skalaen finder man Societe Generale, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 335 dollar.
Læs også: Analytikerne spår medvind til C25-aktie