Henter kommentarer

Her var 2021 ekstraordinært godt


Det forgangne år var ekstraordinært godt for de 19 selskaber, der i løbet af året blev børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

Sådan lyder det fra revisionskæmpen PwC i en pressemeddelelse.

»Genåbningen af de globale økonomier, stærk indtjening hos virksomhederne og en gunstig finanspolitik har været med til at drive de amerikanske og europæiske aktiemarkeder mod tocifrede afkastrater i 2021. Markedsforholdene har gjort det attraktivt for virksomhederne at indtræde på børsen og øge kapitalen den vej igennem, mens investorernes efterspørgsel efter nye aktiviteter har været høj,« udtaler Torben Jensen, der er partner og ekspert i børsnoteringer hos PwC.

De 19 noteringer rejste værdi for cirka 4,35 mia. kr.

Han påpeger dog, at dampen gik af i årets sidste kvartal blandt andet på grund af coronavarianten Omikron.

I fjerde kvartal 2021 var der stadig høj aktivitet, men der var mindre optimisme mod slutningen af kvartalet på grund af Omikron og de længerevarende udfordringer med forsyningskæderne. Ifølge analysen underpræsterede hver anden virksomhed, der kom på børsen globalt, så vi forventer, at investorer bliver mere følsomme over for børsnoteringspriserne i 2022.

Herhjemme var det sektorerne teknologi, energi og industri, der udgjorde størstedelen af de 19 børsnoteringers værdi i 2021.

Læs også: Dansk revisionshus: Glæd dig til årsopgørelsen

Læs også: Lars Seiers kryptomønt fortsætter med at dykke