Henter kommentarer

Dansk revisionshus: Glæd dig til årsopgørelsen


Langt de fleste danskere kan se frem til at skulle have penge tilbage i skat, når årsopgørelsen for 2021 lander om en lille måned.

Sådan lyder det i et nyhedsbrev fra det store danske revisionshus BDO, der har overskriften »Glæd dig til årsopgørelsen«.

»De fleste opfatter vores skatteregler som svært forståelige, og næsten ingen er i stand til at udregne deres egen skat. Ikke desto mindre er vi fantastisk dygtige til år efter år at få vores skat til nogenlunde at balancere,« står der i nyhedsbrevet.

Læs også: Disse ting bør du gøre, før årsopgørelsen lander

Det gælder især gruppen af borgere med enkle indkomstforhold, der omfatter studerende, pensionister, lønmodtagere og lønmodtagere - i alt 4,5 mio. personer.

Sidste år fik de 80 pct. af den gruppe overskydende skat tilbage for et samlet beløb på 19,5 mia. kr. Det svarer til gennemsnitligt 5422 kr. til hver.

Af dem der skulle betale restskat, lød det gennemsnitlige beløb på 7.900 kr.

Årsopgørelsen åbner officielt mandag den 14. marts, men Skattestyrelsen har for vane at give adgang allerede fredagen forinden om formiddagen.

Skal man have overskydende skat tilbage, sker udbetalingen den 8. april, mens der den 1. juli er frist for indbetaling af restskat uden procenttillæg.

Læs også: Festen på boligmarkedet kan snart være slut

Læs også: Goldman Sachs: Her er de nye aktievindere