Den amerikanske ehandelstitan Amazon fremhæves nu som en aktiefavorit for 2022.
Investeringsbanken Goldman Sachs' analytiker peger ifølge Sydbank på, at det enorme selskab har 'store vækstmuligheder inden for reklamer, cloud computer og medier.
Men hvad har andre analytikerne af forventninger til teknologiaktien fremadrettet? Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Amazon-aktien, så er der klart overtal af købsanbefalinger på aktien.
Læs også: Fremhæver svensk aktie på tilbud – tror aktien kan stige 44 procent
Der er ifølge Bloomberg 60 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har alle 60 en købsanbefaling, ingen analytikere har en hold-anbefaling og ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på 15 pct.
De vurderer, at Amazon-aktien kan bevæge sig imod 4090 dollar, hvor kursen lige nu ligger i 3549 dollar.
Læs også: Danske Bank: Disse aktier bør du have mange af
Den, der er mest positiv over for Amazon-aktien, er børshuset Susquehanna Financial Group, der har en købsanbefaling og et kursmål på 5000 dollar.
I den modsatte ende af skalaen finder man Loop Capital Markets, der har en købsanbefaling og et kursmål på 3775 dollar på Amazon-aktien.
De spår med andre ord, at Amazon-aktien fortsætter sin vilde vækstrejse. Ehandelsgiganten er siden 18. november 2016 steget 367 pct. Til sammenligning er det brede S&P 500-aktieindeks steget 135 pct., mens det teknologitunge Nasdaq-indeks er steget 215 pct.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Danskerne kaster sig over aktiefonde – særligt én hitter
Læs også: Det mener kendt tech-investor om Sea Limited-kursfald


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner