Et amerikansk internetfænomen, der går under navnet Mr. Beast har forvandlet den populære koreanske Netflix-serie 'Squid Game' til virkelighed, skriver Finans på baggrund af en video på Youtube.

Ifølge Mr. Beast selv, der går under det borgerlige navn Jimmy Donaldson, har det kostet ham 3,5 mio. dollar at genskabe 'Squid Game'-universet, hvilket svarer til 20 mio. danske kr.

Mr. Beast har - ligesom i serien - ladet 456 frivillige dyste i syv børnelege, og den sidste deltager, der står tilbage, kan gå derfra med en præmie på mere end 3 mio. danske kr.

I 2020 var Mr. Beast verdens næstbedst betalte youtuber med en årsløn på 24 mio. dollar svarende til 160 mio. danske kr.

Se videoen her.

Siden 'Squid Games' havde premiere den 17. september, har mere end 111 mio. seere over hele verden kastet sig over serien på i alt ni afsnit. Det er den første Netflix-serie, der er blevet set af mere end 100 mio. i den første måned.

Dermed er den britiske serie 'Bridgerton' vippet af førstepladsen, der blev set af 82 millioner husstande de første 28 dage.

Dog skal det nævnes, at Netflixs opgørelse ikke siger noget om, hvor mange mennesker, der har set serien fra start til slut. Tallene dækker over, hvor mange brugere, der har set minimum to minutter af serien.

Læs også: Dansk milliardforvalter: 'Det her er den mest undervurderede danske aktie'

Læs også: Danskernes pension slår rekord