Henter kommentarer

Hvad er combined ratio?


Combined ratio er et vigtigt nøgletal i regnskaber for forsikringsselskaber som Tryg og Topdanmark. Det angiver kort sagt forholdet mellem indtægter og udgifter.

Tænk på det som et barometer for et forsikringsselskabs økonomiske sundhed.

Tallet dækker forsimplet sagt over, hvor meget selskabet betaler i erstatninger (sammenlignet med de penge, som det får ind i forsikringspræmier) og hvor meget selskabet bruger på at drive sin forretning.

Læs mere: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Hvis combined ratio er under 100 pct, tjener selskabet penge på sin forsikringsdrift. Jo lavere tal, jo bedre.

Combined ratio fortæller, hvor mange penge, der er tilbage til aktionærerne. Er combined ratio på eksempelvis 86 pct., så har man tjent 14 pct. til aktionærerne. Hvis den er på 92 pct., så har man tjent 8 pct. til aktionærerne.

Hvis combined ratio er over 100 pct. betyder det omvendt, at selskabet bruger mere, end det tjener.

Du kan se 'combined ratio' som en vægtskål, der måler selskabets finansielle sundhed. 

I den ene side har du de penge, som selskabet indsamler i forsikringspræmier – se det som mønter, der lægges i skålen. På den anden side har du selskabets udgifter til skadeserstatninger og til at dække driftsomkostninger – se det som sten i den side af vægtskålen. 

Læs mere: Se listen: 50 aktieord, du bør kende

Hvis skålen med mønterne hænger lavere end skålen med stenene -  svarende til en combined ratio under 100 pct. - betyder det, at selskabet tjener penge. Vægtskålen vipper med andre ord i selskabets favør. Hvis skålen med stenene hænger lavest, har forsikringsselskabet en ratio over 100 pct. , og så bruger selskabet mere, end det tjener.

Millionærklubben byder d. 15 februar indenfor til årets første aften med Millionærklubben Eksklusiv. Der er risiko og aktiefælder på programmet, hvor du blandt andet kan høre, hvordan de erfarne investorer griber risiko an og få et indblik i de områder af markedet, de pt. finder mest og mindst risikable. Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde Jens Løgstrup, professionelt bestyrelsesmedlem, investeringskommentator og mangeårig privat investor, Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit og Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg og porteføljeforvalter i Millionærklubben. Billetter kan købes på www.euroinvestor.dk/arrangementer