Henter kommentarer

| Opdateret

Hvad er First North?


Børsnoterede selskaber er noteret på forskellige børser.

En af de børser er vækstbørsen First North. Der er tale om en alternativ markedsplads, hvor de børsnoterede selskaber ikke skal leve op til lige så strenge krav, som selskaber, der er noteret på hovedmarkedet. Euroinvestor har bedt aktieanalytiker Kasper Lihn fra rådgivningsfirmaet HC Andersen Capital om at finde lidt fakta om First North-selskaberne

Det kan du se her:

  • Nasdaq First North Growth Market (First North) i Danmark har eksisteret siden 2005
  • Det er primært mindre unge virksomheder med stort vækstpotentiale, der børsnoteres på First North for at hente kapital
  • Der er i alt 36 danske selskaber børsnoteret på First North i Danmark
  • Fem ud af i alt 36 danske selskaber på First North blev børsnoteret fra 2005-2008
  • 32 ud af i alt 36 danske selskaber noteret på First North er gået på fra 2017 til i dag
  • Den gennemsnitlige markedsværdi er ca. 250 mio. kr.
  • Den højeste markedsværdi er ca. 1,6 mia. kr. og den laveste markedsværdi er ca. 6 mio. kr.
  • Teknologi-virksomheder dominerer på First North – ca. 45 pct. af selskaberne befinder sig inden for denne branche og ca. en tredjedel af First North selskaberne har en SaaS-forretningsmodel.
  • Knap 10 pct. af selskaberne er robotselskaber
  • Ca. 15 pct. er selskaber inden for clean-tech
  • År 2020 var et rekordår på First North i Danmark med 11 børsnoteringer og 2 selskaber, der blev flyttet til markedspladsen
  • Adgang til kapital er vigtig for disse selskaber – i 2020 hentede de nynoterede selskaber i gennemsnit ca. 34 mio. kr. i forbindelse med børsnoteringerne

Tabel 1: Overblik over danske selskaber noteret på First North i Danmark Vis mere

I videoen ovenfor ses, hvordan den årlige omsætning for selskaberne i First North Denmark GI-indekset har udviklet sig. Omsætningen er i mio. kr. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

Læs også: 5 tip til dit første aktiekøb