Henter kommentarer

Hvad er kurtage?


Kurtage er et gebyr, som du betaler, når du handler værdipapirer.

Det er en afgift, som du skal betale hver gang, at du gerne vil gennemføre en handel. Det gælder både, når du køber og sælger, og uanset om det er aktier eller obligationer.

Kurtagen kan være forskellige fra bank til bank, men består typisk af en minimumskurtage plus en procentdel af det beløb, som du handler for.

Du bør være opmærksom på, at kurtagen i forbindelse med handel med udenlandske aktier typisk er højere end ved danske aktier. Det kan ifølge Nordea skyldes, at du også skal betale et gebyr til den udenlandske handelsplatform, hvor aktien er børsnoteret, ligesom der også kan være et valutavekslingsgebyr, der kommer oveni i omkostningerne.

Kurtage er en af de omkostninger, som du som investor typisk oplever, når du investerer. Et andet kunnet være depotgebyr, det vil sige en afgift, som du betaler for at få opbevaret dine aktier i et depot.

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

Læs også: 5 tip til dit første aktiekøb