Henter kommentarer

Hvad er short squeeze?


 
I videoen ovenfor kan du komme nærmere begreberne bull- og bear-marked.
Vis mere

Et short squeeze er et fænomen, hvor en meget shortet aktie stiger så kraftigt, at dem, der har satset på et kursfald, må opgive deres sats. Når shorterne køber deres aktier tilbage, bidrager de til, at den shortede aktie stiger endnu mere.

Når du shorter - eller går kort i en aktie - spekulerer du i, at en aktie vil falde i kurs. Det foregår ved, at en shorter låner en aktie - for eksempel af en mægler - for derefter at sælge den i markedet. På et tidspunkt skal shorteren levere aktien tilbage til mægleren. Hvis aktien er faldet i kurs, kan shorteren købe aktien tilbage til en billigere pris end oprindeligt og dermed tjene penge på prisforskellen.

Risikoen er, at aktien teoretisk set kan stige i det uendelige, og derfor er det ikke ufarligt at gå kort i en aktie.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Når shorterne presses ud af en short-position, sker det eksempelvis på grund af en positiv udvikling hos det shortede selskab. For når aktien stiger, kan det betyde, at shorteren skal købe aktien tilbage til en højere pris, end han/hun har givet for den. Et short sqeeze indebærer ikke sjældent et tab for den, der har sat penge på, at aktien ville falde.

Et af verdenshistoriens mest berømte short squeeze fandt sted midt under finanskrisen. Her blev den kriseramte tyske bilkæmpe Volkswagen pludselig - og ganske kortvarigt - verdens mest værdifulde selskab.

Vi befinder os i oktober 2008. Finanskrisen hærger, og Volkswagen lader til at være i så alvorlige problemer, at spekulanter har satset massivt på, at Volkswagen-aktien vil falde. Selskabet var allerede udfordret op til finanskrisen, og under krisen er bilsalget styrtdykket. Volkswagen blev derfor opfattet af flere som en oplagt short-mulighed, ifølge Forbes. Men historien om Volkswagen begynder rent faktisk et andet sted, nemlig hos den meget mindre bilproducent Porsche.

Her ses besøgende ved siden af Volkswagens elbil (VW) ID.4 under en udstiling i  Wolfsburg 26. oktober 2020. (Photo by Ronny Hartmann / AFP) Vis mere

I al hemmelighed var Porsche begyndt at købe op af Volkswagen via forskellige banker. Inden krisen sad Porsche allerede på en betydelig ejerandel i Volkswagen, men ledelsen i Porsche havde ifølge Reuters ikke udadtil givet udtryk for, at man ville øge sin andel. Søndag den 26. oktober 2008 afslørede luksusbilproducent imidlertid, at den sad på mere end 74 pct. af Volkswagen. Porsche bekendtgjorde samtidig, at man ville øge sin ejerandel til 75 pct.

Dette ændrede alt for spekulanterne. De havde væddet på, at Volkswagen-aktien ville falde, men med udsigt til, at Porsche ville øge sin andel viste der sig at være en hånd under aktien. Porsches træk betød samtidig, at der var langt færre Volkswagen-aktier i markedet, end spekulanterne havde forventet, fordi delstaten Nedersaksen sad på 20,1 pct. af aktierne. Da shorterne desperat forsøgte at købe aktier tilbage i markedet, var der så få aktier i markedet, at Volkswagens aktiekurs blev sendt mod himlen. Volkswagen-aktien den søndag blev handlet i kurs 1006 euro.

Læs også: Hvad er SPAC? Her er forklaringen

Det skete fordi, shorterne tvang kursen op, da de forsøgte at købe de aktier tilbage, som de oprindelig havde lånt.

På en enkelt dag steg Volkswagen-aktien fra at blive handlet i kurs 200 euro til at blive handlet i op mod 1006 euro pr. aktie, ifølge New York Times. Hertil kom, at markedsværdien for den kriseramte bilgigant eksploderede til næsten 300 mia. euro. Da aktiekursen ramte 999 euro blev Volkswagen verdens største selskab målt på markedsværdi, ifølge Financial Times.

Episoden er efterfølgende blevet omtalt som 'the mother of all sqeezes', hvilket frit oversat betyder, at episoden var 'moderen til alle short sqeezes'.

Flere internationale finansmedier - heriblandt Forbes og BusinessInsider - har i 2020 henvist til short squeeze-fænomenet eller Volkswagen-episoden, når de skulle forklare den eksplosive stigning i Tesla-aktien.

Læs også: Hvad er VIX - frygtens indeks?

Læs også: Hvad er en ETF?