Henter kommentarer

| Opdateret

Hvad er SPAC? Her er forklaringen


SPACs are back.

Giv mig en pose penge. Jeg skal nok investere dem for dig. Jeg ved ikke helt i hvad - endnu. Heller ikke hvornår. Og du får ikke indflydelse på min beslutning om investeringen.

Nej, tak, vil det rungende lyde fra et hvert selvstændigt tænkende menneske. Men hvis tilbuddet kommer fra fx. en dreven hedgefondinvestor som Bill Ackman, så får pipen en anden lyd. SPAC som konceptet ovenfor simplificerer er blevet et kæmpe investorhit i USA i 2020.

SPAC står for Special Purpose Acquisition Company. Der er tale om, at et fuldstændigt tomt selskab - en tom skal - går på børsen og rejser kapital som herefter skal investeres. Typisk er der tale om opkøb af et enkelt selskab som overtages i sin helhed.

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Emnet blev kort berørt i Millionærklubben her på Euroinvestor mandag morgen, og derfor tager vi her på redaktionen stafetten videre og ser nærmere på de seneste års udvikling af SPACs.

2020 har været et regulært gennembrud for SPAC. Godt nok var der også en del SPAC i årene op til finanskrisen i 2008, men dengang var de mest udbredte dog SIV'er - special investment vehicles - der mest af alt havde til formål at flytte kredit væk fra bankernes balancer, så de kunne geare forretningsmodellen yderligere. En SIV er heller ikke børsnoteret.

Ifølge Marketwatch er der blevet børsnoteret hele 82 SPACs i USA i 2020 alene. Samlet set er der blevet rejse kapital for 31 mia. dollar svarende til 198,4 mia.kr. Det er nok penge til at købe hele A.P. Møller - endda med en lille merpris i forhold til dagens markedsværdi.

Wall Street legende i spil

Et af de mest berømte SPAC er netop lanceret af Bill Ackman, der er blevet lidt af en legende på Wall Street. Han betragter sig selv som en aktivistisk investor og håndterer formuen under forvaltning via hedgefonden Pershing Square Capital Management. I 2012 købte Bill Ackman således fastfood kæden Burger King, der som unoteret selskab i årene forinden havde haft skiftende ejere. Burger King kom tilbage på børsen gennem en SPAC og har i dag navnet Restaurant Brands International. Selskabet har i øvrigt indtil for nyligt haft Warren Buffett blandt hovedaktionærerne.

Bill Ackmans Whopper-SPAC er en af de succesfulde historier for denne helt særlige måde at investere på. I de seneste fem år er afkast inklusive udbytter 77,2 pct., mens det helt brede amerikanske Russel 2000-indeks kun har leveret 44,9 pct. i totalafkast.

Ud over et par andre solstrålehistorier er der ellers langt mellem snapsene. Ifølge en ny analyse fra kapitalforvalteren Renaissance Capital, der har specialiseret sig i at lave ETF'er med nye børsnoteringer, har kun 89 ud af 223 børsnoterede SPACs rent faktisk gennemført et opkøb eller en fusion, siden de er kommet på børsen. Perioden er fra 2015 og frem til juli i år. Det er således kun disse 89 selskaber, man rent faktisk kan analysere afkastet på. I gennemsnit har de leveret et afkast på minus 18,8 pct., skriver finansmediet Marketwatch.

Kun 26 spacs har givet et positivt afkast.

Forude venter imidlertid en sand blockbuster af en SPAC-overtagelse. Igen er der Bill Ackman, der huserer. I juli måned i år lykkedes det ham at rejse kapital i den største SPAC nogensinde. Hele 4 mia. dollar svarende til 24,6 mia. kr. har investorer skudt i Bill Ackmans seneste eventyr - vel og mærke i blind tillid til, at han kan gøre det igen.

Læs også: Wall Streets fem største aktier på vej mod nedturs-rekord

Læs også: Danskernes aktieformuer voksede til rekordhøjde i august