Henter kommentarer

Hvad er stop loss?


Stop loss er en funktion, der kan hjælpe dig med at begrænse et tab, hvis en aktie skulle falde.

Der er tale om en automatisk salgsordre, som du sætter op der, hvor du handler aktier.

Med ordren sker der et automatisk salg af en given aktie, hvis aktien falder til et bestemt niveau, som du selv har valgt.  For eksempel hvis din aktie rammer en bestemt kurs, eller falder med x antal pct.

Hvis du eksempelvis køber en aktie til 50. kr. og sætter et stop loss på 10 pct., så sælges aktien, hvis den falder til kurs 45.

Læs også: Aktieordbog: Det dækker investeringsbegreberne over

Nogle steder er det også muligt at bruge en trailing stop loss ordre. Det henviser til et 'glidende' stop loss, som gør, at din salgsordre kan følge en kursudvikling - enten op eller nedad - men at salgsordren udløses, når kursudviklingen vender.

Med trailing stop loss vælger du, hvor mange procents stigning eller fald, der skal aktivere din ordre. Din ordre udløses, når den højeste eller laveste kurs er nået efter ordretidspunktet.

Hvis du eksempelvis køber en aktie til 50 kr. kan du vælge at sætte et trailing stop loss til 10 pct. Din nyinkøbte aktie fortsætter dog til 100 kr., hvor efter den begynder at falde. Hvis den falder til 90 kr., udløses ordren, fordi der er sket et fald på 10 pct. fra toppen.

En af farene ved stop loss-funktionen generelt set er, at du kan blive stoppet ud af en aktien, der er 'sund', bare fordi aktien falder i forbindelse med et tilfældigt udsving. Du kan samtidig ikke være 100 pct. sikker på, at din aktie bliver solgt, når du afgiver en stop loss-ordre

Læs også: Hvad betyder det at shorte?

Læs også: Hvad er en ETF?