Klokken 20.30 stiller Jerome Powell sig op til talerpulten, som han har gjort så mange gange før. Men i aften er anderledes, da det med stor sandsynlighed er hans sidste tale som amerikanske centralbankschef.
Det bliver på et møde, der vil være præget af de stigende priser, som kan tvinge den amerikanske centralbank til at sætte renten højere for at holde priserne i skak, lyder vurderingen fra flere eksperter. Her er deres forventninger til aftenens møde.
Når den amerikaske centralbank sætter renten, kan det få store konsekvenser for aktiemarkedet.
Investorerne frygter nu, at centralbanken bliver nødt til at vente med at sænke renten igen eller endnu værre fra en investors synspunkt - hæve renten.
En højere rente dæmper den økonomiske aktivitet, gør det dyrere for virksomheder at låne penge til at vækste, og så bliver obligationer mere attraktive, hvilket giver en mindre efterspørgsel på aktier. Kort sagt er det oftest dårligt nyt for aktierne, når renten stiger.
Inflationen i USA sprang op til 3,3 pct. i marts fra 2,4 pct. i februar. Det kan især tilskrives stigningen i olieprisen, der kommer i kølvandet på lukningen af Hormuzstrædet.
Dermed er inflationen fortsat over centralbankens målsætning om en inflation på omkring 2 pct.
»Jo længere konflikten i Mellemøsten trækker ud, desto større er risikoen for, at inflationen tager til igen – og det begrænser centralbankens mulighed for at sænke renten,« lyder det fra seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus fra Danske Bank.
Krigen i Mellemøsten er hæmskoen for centralbanken, og den nuværende situation tvinger Jerome Powell og resten af komitéen til at sidde på hænderne, vurderer chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit.
»Vi venter, at onsdagens pressemeddelelse og Powells kommentarer på pressekonferencen vil signalere, at Fed er i en venteposition, og at der kan gå noget tid, før vi får en ny rentenedsættelse. Et mindretal af FOMC-medlemmer har advokeret for, at den næste renteændring lige såvel kan blive en renteforhøjelse,« skriver han i en kommentar og tilføjer:
»Det er dog langtfra konsensus – og Powell vil muligvis igen fremhæve, at de fleste medlemmer ser en lempelse som det mest sandsynlige næste skridt. Men samtidig at timingen er højst usikker.«
Spørgsmålet om, hvad centralbanken vil gøre næste gang, er ikke det eneste, som nok kommer til at fylde under dagens pressekonference.
Jerome Powell står til at blive udskiftet som centralbankchef med Kevin Warsh, der har været rådgiver for Donald Trump, og som offentligt har talt for lavere renter.
Kevin Warsh mangler fortsat at blive godkendt af senatet, men det virker realistisk, at han får den, lyder det fra Sofie Manja Eger Huus.
Fremtiden for Jerome Powell er dog fortsat et mysterium. Den mangeårige centralbankchef har endnu ikke meldt ud, om han vil fortsætte i rådet, der sætter renten frem til udløbet af hans periode i 2028.
»Men det kan meget vel blive et spørgsmål, der kan komme i fokus på pressekonferencen,« skriver seniorstrategen.
Forventningen i markedet er renten bliver holdt i ro på onsdagens møde. Det vil i så fald være det tredje møde i træk med en uændret rente.
Læs også: Ny centralbankchef kan betyde større markedsvolatilitet
Læs også: Investeringsøkonom udpeger mulig skuffelse ved DSV-regnskab
Millionærklubben Eksklusiv: Verden ifølge finansverdenens tre tenorer
Holdningerne er til at tage og føle på, og analyserne skarpere end skarpe. Millionærklubben byder indenfor til en aften, hvor hele verden er til debat, og der er nok at tale om, for intet er som før. Supermagter, verdensmænd og menige borgere synes snart at være uenige om det meste, så hvad skal det hele ende med? Hvor bevæger verden sig hen, hvilke implikationer får det for global og national økonomi, og hvor går man i det hele taget hen som investor, hvis man vil være nogenlunde sikker på et bare rimeligt porteføljeafkast?
Alt det og meget mere kan du blive klogere på til Millionærklubben Eksklusiv onsdag den 27. maj, hvor nogle af branchens mest interessante personligheder får lov at give deres besyv med. Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, Økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, investor, bestyrelsesmedlem og makroøkonomisk rådgiver
Henrik Drusebjerg, investor og iværksætter
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer

