Elbils og teknologikæmpen Tesla lægger i aften nye tal frem, og der er brug for mere end en stabil vækst i bilsalget for at retfærdiggøre den nuværende pris.

Sådan lyder vurderingen fra Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg hos Danske Bank.

»Hvis den falder, er det en kniv, jeg ikke vil gribe. Jeg vil have facts og ikke endnu en historie om en gylden fremtid der vil komme,« skriver han i en kommentar.

Her ses Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen
Her ses Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen Danske Bank

Han holder især øje med nyheder om RoboTaxi og en eventuelt sammenlægning med topchefen Elon Musks andet selskab SpaceX, der blandt andet beskæftiger sig med rumfart.

»Tesla kan godt levere pæne regnskabstal, og bilforretningen viser fortsat liv,« skriver Lars Skovgaard Andersen.

»Det (værdiansættelsen af aktien red.) kræver nye beviser på, hvor den næste store indtjening faktisk skal komme fra,« uddyber han.

Læs også: Det kan blive den største fusion nogensinde - men analytikerne er skeptiske

Læs også: Strateg om dansk aktie: 'Buy the dip'

Millionærklubben

Der er masser af forskellige input til markederne denne onsdag formiddag. Et friskt regnskab fra Nordea er landet fra morgenstunden, mens der i aften lander friske tal fra softwarekæmpen ServiceNow og tech-kometen Tesla. Vi kigger på tallene og varmer op til de friske meldinger i dagens podcast. Derudover blev våbenhvilen mellem Iran og USA forlænget på ubestemt tid - også selvom Iranerne her til morgen har angrebet et containerskib, og der ikke er udsigt til nye møder mellem parterne. Panelet diskuterer, hvad der er op og ned på situationen - og hvor det efterlader investorerne. Endelig vender vi hvad der skete under tirsdagens høring af præsident Trumps valg som den kommende centralbankchef i USA, Kevin Warsh. Med i studiet er aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og chefstrateg i Sterna Capital Partners Mikael Olai Milhøj. Anders Haulund Vollesen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank er med på en telefon. Vært: Adam Geil