I de kommende timer afsløres Bavarian Nordic-aktiens skæbne: Her er alt, hvad du skal vide

Vaccinekæmpen Bavarian Nordics fremtidige skæbne bliver afsløret senest i aften.
Om et par timer vil aktionærerne blive klogere på, om tilbuddet fra Innosera er gået i gennem, og her kan du finde svar på de vigtigste spørgsmål.
Konsortiet Innosera bestående af to kapitalfonde vil købe aktierne i selskabet til en pris på 233 kr. pr. aktie. Det er en pris, som er blevet kritiseret af flere investorer heriblandt storaktionæren ATP.
Derfor er der stor spænding omkring, hvorvidt Innosera opnår nok støtte til at kunne købe selskabet.
Inden klokken 18 i aften skal selskabet offentliggøre det foreløbige resultat, fremgår det af tilbudsdokumentet.
Innosera skal ligeledes redegøre for, hvorvidt tilbuddet vil blive forlænget, tilbagekaldt eller gennemført.
Det er aftalt mellem konsortiet og Bavarian Nordic, at man skal have tilslutning fra mindst 75 pct. af aktierne med undtagelse af egne aktier.
Innosera har til hensigt at afnotere selskabet og tvangsindløse resten af selskabets aktier, hvis man opnår det nødvendige antal aktier og stemmerettigheder til det.
Her skal selskabet have 90 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Bavarian Nordic for, at dette kan lade sig gøre.
Hvis tilbuddet ikke går i gennem, så kan det betyde, at Bavarian Nordic-aktien falder tilbage, og det kan du læse mere om her.
Læs også: Aktiechef om kronjuvel: Det er en aktie du skal eje for altid
Læs også: 'Øget aktivitet på alle forretningsområder': Dansk bank hæver forventningerne til året
Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Genialt: Det her kort skal du have

Luksusaktier banker i vejret

Stor guide: 57 geniale gaver
