I nat lander regnskabet: Sådan ser analytikerne på Take-Two Interactive-aktien


Ifølge en opgørelse blandt analytikerne, der dækker den amerikanske computerspilsudvikler Take-Two Interactive, er der et stort flertal af købsanbefalinger.
Vi taler om en spiludvikler, der blandt andet er kendt for 'Grand Theft Auto'-spilserien samt spillene Kerbal Space Program og Sid Meier’s Civilization.
Take-Two Interactive-aktien er steget med over otte pct. den seneste måned, men er stadig knap otte pct. nede siden årets start.
Gamingbranchen er samtidig spået stor vækst i de kommende år. Så hvad har analytikere af forventninger til aktien fremadrettet?
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Take-Two-aktien, så er der tiltro til aktiens fremtid.
Ifølge data fra Bloomberg er der 32 analytikere, som har dækning af aktien. Af dem har 31 en købsanbefaling, en af analytikerne har en hold-anbefaling, og dermed er der nul med en sælg-anbefaling.
Læs også: Storbank justerer sit syn på Novo Nordisk-aktien
En købsanbefaling betyder, at analytikerne mener, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige selskaber i samme kategori.
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så tror de samlet set på en kursstigning på 20,2 pct.
De vurderer, at Take-Two-aktien kan bevæge sig imod 284,3 dollar, fra de nu 236,7 dollar.
Syv af dem, der er mest positive over for Take-Two-aktien, har alle et kursmål på 300 dollar og en købsanbefaling. Blandt de syv finder man bl.a. Wedbush, UBS og Jefferies.
I den anden ende af skalaen finder man Moffett Nathanson med den eneste hold-anbefaling og et kursmål på 205 dollar. Herefter følger Arete Research og Freedom Capital Markets begge med købsanbefalinger og kursmål på henholdsvis 245 dollar og 255 dollar.
Læs også: Når det giver mening at skifte bank
Læs også: Væksten er tilbage hos Better Collective, der holder fast i forventningerne til året