En massiv mængde penge er strømmet ind i en af verdens største teknologi-indeksfonde.

Pengene væltede ind i den 155 mia. dollar store teknologi-ETF med en styrke, der ikke har været set siden dot.com-boblen for to årtier siden. Det skriver Bloomberg Newes.

Vi taler om 'Invesco QQQ Trust Series 1'-ETF, der mandag oplevede sin største daglige stigning siden 2000. Op mod 4,9 mia. dollar væltede ind i ETF'en. En ETF er en betegnelse for udenlandske indeksfonde, der er børsnoteret i udlandet. Det kan du læse mere om her.

Udviklingen i ETF'en, der følger Nasdaq-100-indekset, skal ses i lyset af større fald blandt teknologiaktierne igennem de sidste mange uger. Den opsigtsvækkende pengestrøm i ETF'en forklares blandt andet med et sammenfald inden for option-handel fredag. En option gør det muligt at købe eller sælge aktier til en fastlagt kurs inden for et bestemt tidspunkt. Når optionerne udløber og bliver fornyet tvinger det børsmæglere til at hedge og købe de underliggende aktiver.

»I takt med at de gamle optioner udløber og nye optioner bliver eksekveret, kan børshandlere været nødt til at købe det underliggende aktiv for at modvirke options-risikoen,« bemærker James Pillow, der er chef hos investeringsfirmaet Moors & Cabot Inc

Noget lignende skete i september 2020, hvor investorer trak 3,48 mia. dollar ud af teknologi-indeksfonden, for blot at sende 4,16 mia. dollar ind i ETF'en dagen efter.

Læs også: Analytiker om Mærsk: Udsigt til fragtratenedtur

Læs også: Dansk bank køber op i Vestjysk Bank