Henter kommentarer

Ikke set siden finanskrisen: Investorernes humør er i bund


Privatinvestorernes syn på aktiemarkedet er historisk dårligt.

Det fremgår af en undersøgelse fra American Association of Individual Investors (AAII) – en organisation hvor de amerikanske privatinvestorer kan dele deres syn på aktiemarkedet.

Spørgsmålet, der er blevet stillet til organisationens 150.000 medlemmer lyder: Hvor tror du, at aktiemarkedet skal hen over de næste seks måneder?

Ifølge tal fra 21. september tror 17,7 pct. på en 'bullish' eller opadgående udvikling for aktiemarkedet. På samme tid tror 21,4 pct. på en neutral udvikling. I den anden ende ligger 60,9 pct., der tror at markedet er på vej mod en 'bearish' eller nedadgående udvikling.

Læs også: Storbank til kunderne: Sælg ud af jeres aktier

Dermed har det dårlige humør spredt sig i løbet af september. Den 31. august troede kun 50,4 pct., at markedet lå til at udvikle sig 'bearish,' ifølge AAII.

Den mængde af pessimisme blandt investorerne er ikke set siden marts 2009 under finanskrisen.

For nogle uger siden kom Bank of America med sin månedlige Fund Manager Survey, som tager temperaturen hos verdens største kapitalforvaltere, der tilsammen har 616 mia. dollars under forvaltning.

Blandt de adspurgte investorer svarede 52 pct. at de havde en undervægt i aktier, mens 62 pct. lå med overvægt i kontanter med udsigten til økonomisk recession.

Bank of Americas chefstrateg kaldte i en note stemningen for 'super bearish', skriver Finans.

Læs også: Pensionsgigant forudser ændring i danskernes adfærd

Læs også: Jyske Bank: Naturligt at aktierne stiger efter flere store nedture