Henter kommentarer

Ikonisk maleri ventes at slå rekord


En af de mest »betydningsfulde malerier i en generation« er kommet på auktion hos auktionshuset Christies i New York, og når hammerslaget lyder, kan det meget vel gå hen og blive til den højeste pris nogensinde.

Sådan lød det mandag fra formand i auktionshuset, Alex Rotter, da han præsenterede Andy Warhols værk af den amerikanske filmstjerne Marilyn Monroe med navnet 'Shot Sage Blue Marilyn', skriver det amerikanske magasin Fortune.

Fra auktionshuset er forventningen, at det ikoniske maleri bliver solgt for mindst 200 mio. dollar. Det svarer til cirka 1,3 mia. kr.

»Hun repræsenterer mere end Warhol. Hun er blandt de mest berømte og genkendelige portrætter – ikke kun i hendes tid, men gennem hele kunsthistorien,« lød det ifølge mediet fra Alex Rotter, der blandt andet sammenlignede billedet med Leonardo da Vincis portræt af Mona Lisa.

Det var tilbage i 1962, at den amerikanske maler Andy Warhol begyndte en serie af flere Marilyn Monroe-portrætter. Senest blev den orange version solgt for 17 mio. dollar i 1998.

Der ventes at falde hammerslag i løbet af foråret, men inden da skal værket først udstilles hos auktionshuset, der holder til i Rockefeller-bygningen i New York. Dernæst skal maleriet på en kort verdensturné, hvor det blandt andet kommer forbi Hong Kong.

Læs også: Tidligere topdirektør i angreb på Carlsberg

Læs også: Det bliver ved: »Danskerne mærker nogle voldsomme prisstigninger i den her tid«