Inflationsgyser bliver tungen på vægtskålen: Økonom advarer om kursfald ved skuffelse


Det er ugens største begivenhed, og det er en reel gyser, som vi har i vente 14.30.
Her offentliggøres de amerikanske inflationstal, og de er afgørende for, hvad den amerikanske centralbank gør i næste uge.
Sådan lyder vurderingen fra Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom hos AL Sydbank.
Dagens CPI-inflationstal er kommet i fokus, fordi to medlemmer af den amerikanske centralbank har hængt deres beslutning op på tallenes udfald.
Det er især den månedlige kerneinflation, som investorerne vil holde øje med. Smertegrænsen er nemlig en stigning på 0,2 pct. i den.
»Vi vurderer, at en månedlig stigning i kerneinflationen på over 0,2 pct., kan sende de amerikanske renter op i omegnen af 0,10 procentpoint, styrke dollaren med 0,5-1 pct. og sende aktiemarkedet ned med 1-3 pct,« skriver Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

En højere inflation end ventet vil nemlig være endnu et argument for, at den amerikanske centralbank vil hæve renten på mødet den 16. september.
Den dag bliver central for investorerne, da en højere rente ofte er dårligt nyt for aktiemarkedet, da det gør aktier mindre attraktive for investorerne.
Læs også: Aktiedirektør har vilde forventninger til dansk kursraket - nu falder aktien
Millionærklubben Eksklusiv: Sådan tænker den professionelle investor – gode tips og tricks til at finde attraktive aktier
Enhver kan kaste sig over investeringer på de finansielle markeder, men hvilke spilleregler gælder der egentlig, og hvordan begår man sig i en verden, hvor også professionelle med enorme pengekasser og stærke analyseafdelinger bag sig agerer på daglig basis?
Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubben har sat tre eksperter i stævne, der har finansmarkederne som deres daglige arbejdsområde og dermed i den grad kender lusene på deres gang.
Hør, hvordan de går til opgaven med at finde de mest interessante investeringsmuligheder og få indblik i, hvilke områder af aktiemarkedet de finder mest attraktive her og nu.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Nina Movin, adm. direktør for Otto Mønsted A/S
Frederik Engholm, chefstrateg og leder af Makro & Strategi hos Nykredit
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer