Der hersker kaos på aktiemarkedet i disse dage, hvor det fyger med meldinger fra både Iran og USA om krigen i Mellemøsten.
Investorerne håber på fred, men det vælter ud med forskellige signaler, som får aktierne til at stige og falde markant.
»Selv efter mange år som investor bliver jeg stadig ramt af bekymring eller grådighed, hvilket kan bane vejen for dårlige beslutninger,« sådan lyder det fra Lars-Kristian Olsen, der er investeringsekspert hos Nordea i en kommentar fra banken.
Han peger på, at det handler om at have is i maven lige nu og sikre sig, at man har et godt fundament.
Investeringseksperten ville starte med at sikre god spredning i investeringerne, lyder det.
»Det skaber et urokkeligt fundament, så du bliver mindst muligt påvirket af svingninger i enkelte virksomheder, sektorer eller geografiske områder. Det gør, at du kan sove bedre om natten i urolige tider.«
Lars-Kristian Olsen fremhæver fonde som en genvej til den brede portefølje.
»Så flyver dine investeringer ikke i vejret på den helt korte bane, men over en længere tidshorisont vil du give dig selv virkelig gode forudsætninger for langsigtet succes,« vurderer han.
Læs også: Danske Bank-aktien falder: Det kan forklare det
Læs også: Bestyrelsesformand udnytter grumt kursfald: Køber op i bombet dansk aktie
Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer

