Det danske biotekselskab Gubra har indgået en gigantaftale med medicinalkæmpen AbbVie.
»Mon ikke det bliver takseret til en meget stor kursstigning,« lyder det fra Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen i en kommentar til annonceringen mandag morgen.
Gubra har indgået en gigantisk aftale med AbbVie vedrørende vægttabsmedicinen GUB014295.
Projektet er aktuelt i fase 1. Det betyder formentlig, at der går mere end fem år før det kommer på markedet.
AbbVie betaler Gubra 350 mio. dollar for aftalen på nuværende tidspunkt. Det svarer til 2,5 mia.
»Det er en af de største upfront betalinger, jeg kan mindes for at erhverve rettighederne til et fase 1-projekt. Det siger noget om AbbVies appetit på vægttab, på markedspotentialet og på markedsstørrelsen som frem mod 2030 forventes at være på den rigtige side af 100 mia. dollar,« lyder det fra Per Hansen.
Hvis alt går vel kan aftalen senere hen løbe op i 1,875 mia. dollar værd for Gubras aktionærer. Det svarer til 13,4 mia. kr.
Per Hansen påpeger, at AbbVies appetit på vægttab formentlig også siger noget om den 'teknologi,' som AbbVie her køber adgang til.
En langtidsvirkende Amylin-analog er et alternativ til GLP-1, som vi blandt andet kender fra Novo Nordisks Ozempic og Wegovy. Amylin er blandt andet også det som Zealand Pharma sætter sin lid til med hensyn til Petrelintide.
»Hvad siger investorerne? De bliver glade – meget glade,« forudser Per Hansen.
Du kan læse endnu mere om partnerskabet her.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner