Pengene i aktiemarkedet koncentrerer sig ekstremt omkring mikrochipaktierne i USA og Sydkorea.

Og det kan betyde store kursudsving i fremtiden, vurderer Oskar Barner Bernhardtsen, der er investeringsstrateg i Saxo Bank.

Hvis man har købt en ETF, der følger S&P 500-indekset, så får man en meget stor eksponering mod kunstig intelligens lige nu, lyder det fra strategen.

Derfor kan det være en god idé at holde øje med aktiemarkedet i Sydkorea, som ser ud til at påvirke amerikanske teknologiaktier mere og mere, ifølge Oskar Barner Bernhardtsen.

Det er især de to producenter af hukommelseschips SK Hynix og Samsung, der sender bølgeskvulp mod USA.

De to aktier er blevet købt op af sydkoreanske privatinvestorer, der har vist en massiv interesse.

»Når den lokale købsinteresse er blevet så ekstrem som den er, relativt til udenlandske investorers, kan det være et forvarsel om meget store udsving i den kommende tid. Både på den sydkoreanske børs, men også i amerikanske mikrochip- og teknologiaktier,« skriver strategen i en kommentar.

Læs også: Strateg ser attraktive købsmuligheder i 'uundgåelige' kursfald: Her ville han købe op

Læs også: Mangeårig investor ser mulig fordobling i ‘nærmest risikofri’ aktie: ‘Uhørt attraktiv’

Millionærklubben

Sommerstemningen blæser stille og roligt ind over markederne. En frisk jobrapport i USA får investorernes panderynker til at mildnes og genopliver muligvis håbet om rentenedsættelser i 2026. Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er noget at være bekymret for, eller om investorerne roligt kan lægge sig ved swimmingpoolen og forvente stigende aktiekurser. Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, der traditionen tro også svarer på en masse lytterspørgsmål. Med i studiet er teknisk analytiker Lars Persson og investor samt partner hos Lumina Ejendomme, Michelle Nørgaard. Vært: Adam Geil