Transportkæmpen DSV's netop offentliggjorte regnskabstal ser »fine ud«.
Sådan lyder det fra investeringsstrateg i kapitalforvalteren ArthaScope, Lars Hytting, i en kommentar onsdag morgen.
»Alt i alt en fint regnskab, men det er jo købet af DB Schenker der får fokus lige pt.,« skriver han videre.
Han fremhæver blandt andet, at divisionen Air & Sea ser stærk ud. Netop den er også blevet positivt påvirket af uroen i Mellemøsten, der har fået fragtraterne til at stige.
I tredje kvartal 2024 genererede divisionen en bruttofortjeneste på 6.458 mio. kr., hvilket er 5,2 pct. højere end samme periode sidste år, mens EBIT før særlige poster var 3.260 mio. kr. Det er 0,6 pct. højere end samme periode sidste år.
Hvordan DSV kom ud af det seneste kvartal, kan du læse mere om her.
DSV holder til i Hedehusene på Sjælland og er kendt for en lang række succesfulde opkøb, som har gjort speditionskæmpen til en af verdens største - senest har selskabet købt DB Schenker for omkring 107 mia. kr.
DSV-aktien er siden årsskiftet oppe med knap 28 pct.

