Henter kommentarer

Investeringsstrateg tror på bankaktier


Stigende renter og frygt for inflation har skabt rokade på aktiemarkedet, og det vil især bankaktier nyde godt af.

Det skriver Børsen, der har talt med investeringstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank.

»Folk har valgt dem fra, men vi tror, man skal købe op nu. Det har været en underdrejet sektor, fordi der ikke må udbetales udbytter, men til sommer kan det godt være, man begynder at være mere lempelige omkring udbytterne. Samtidig er der blevet fjernet et kæmpe risikoelement i Europa, ved at Mario Draghi (tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, red.) er blevet ny italiensk premierminister,« siger han til avisen.

Under coronakrisen har bankaktier i Europa været under tungt pres. Sidste år gav Stoxx Europe 600 Banks-indekset et negativt afkast på 24,75 pct., men med udnævnelsen af Mario Draghi som premierminister i Italien, er sektoren indtil videre oppe med 13,1 pct. i år.

Læs også: Så mange Danske Bank-investorer har tabt penge på GameStop

Læs også: Buffett's højre hånd om Tesla og Bitcoin: »Jeg ved ikke, hvad der er værst«