Der er dem, som taber store summer på Bavarian Nordic torsdag, og så er der Jens Løgstrup.

Den garvede investor har tjent styrtede på et sats om, at tilbuddet på det danske vaccineselskab ikke ville gå i gennem, men han nåede lige at blive nervøs.

Bavarian Nordic-aktien styrtdykker med op til 20 pct. på den danske fondsbørs torsdag, efter konsortiet Innosera har trukket sit købstilbud tilbage.

»Jeg har solgt ud for et par dage siden, og det var sgu heldigt. Det er jeg meget glad for, fordi faldet i dag er meget barskt,« lyder det fra Jens Løgstrup. 

Den garvede investors plan var ellers at holde fast i sine Bavarian Nordic-aktier, som han havde i forvejen. Alle godt 50.000 aktier blev dog solgt til kurs 240, da det begyndte at se svært ud for konsortiet at nå i mål.

Likviditeten i aktien var for lav til, at de kapitalfonde, der har købt op i aktien, ville kunne nå i mål, lyder det fra Jens Løgstrup, der har kigget på, hvor meget handel der var på de forskellige børser.

»Jeg kom frem til konklusionen, at de ikke kunne nå i mål, og derfor ville aktien nok falde med omkring 60 kr.,« siger han.

Og ret har den garvede investor fået.

Innosera kunne torsdag offentliggøre foreløbige resultater, som viste, at man kun har opnået 60 pct. af aktiernes accept, hvilket ikke bringer konsortiet over acceptgrænsen på 66,7 pct.

Det har fået Bavarian Nordic-aktien til at tabe, hvad der svarer til 50 kr. pr. aktie i værdi.

»Jeg var ellers ved at være urolig, fordi de har været så lang tid om at melde det ud, men jeg holdt mig i skindet. Kursen fra konsortiet var for fedtet,« siger Jens Løgstrup.

Selvom aktionærerne nu skal have klinket skårene med en bestyrelse og ledelse, der har modtaget massiv kritik, så er Jens Løgstrup ikke færdig med aktien.

Faktisk har han efter torsdagens fald købt sine godt 50.000 aktier tilbage svarende til omkring 9,5 mio. kr. ved den nuværende kurs.

»Jeg har så købt mine aktier tilbage, fordi jeg er meget glad for Bavarian Nordic som selskab, og jeg har endda kunne købe dem hjem 20 pct. billigere,« siger han.

De aktier, som investoren solgte i sin tid, blev ifølge Jens Løgstrup samlet op af store fonde, der nu sidder med »blodrøde tab,« fordi de skulle lave en hurtig gevinst.

Nu sidder kapitalfondende et stort minus, mens den garvede investor kan læse sig tilbage med en fin fortjeneste.

Dermed ser det også ud til, at det danske vaccineselskab får lov til at fortsætte med at blive på børsen, da Innosera havde planer om at afnotere selskabet.

»Det er en sejr for de private investorer, og jeg er glad for, at Bavarian Nordic kan blive på børsen,« siger han.

Jens Løgstrup er udover at være en garvet investor også forfatter til bogen Aktieguld, som han udgav i august.

Læs også: Lau Svenssen undrer sig over Mærsk-aktien

Læs også: Stort investeringshus advarer: Amerikanske aktier ser skræmmende dyre ud

Millionærklubben

Aktierne handler tæt på rekordniveauerne, den amerikanske centralbank er i gang med at sænke renten og appetitten på AI-aktier er tilbage. Det lyder som en cocktail, der kan give stigende aktiekurser mod årets afslutning. Spørgsmålet er dog, om det hele går lidt for hurtigt, eller om vi har kurs mod et 'melt-up'-scenarie.Det diskuterer Millionærklubben i hvert fald denne torsdag, hvor vi også tager regnskaber fra GN Store Nord, A. P. Møller - Mærsk, Novonesis, DFDS og Torm under behandling. Dagens panel består af porteføljeforvalter i klubben Lau Svenssen, der også er chefanalytiker i Svenssen & Tudborg og aktiestrategichef i SEB Thomas Thygesen. Vært: Adam Geil

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer