Henter kommentarer

Investorer går glip af afkast


Danske investorer ville kunne spare hundredvis af millioner i omkostninger, hvis der var et passivt alternativ til aktivt forvaltede obligationsfonde, skriver Børsen.

»Det er et problem, for som investor kan man få væsentligt højere afkast ved at skære ned på de omkostninger, man har ved at benytte indeksfonde. Det er der fokus på inden for aktier, men det har der ikke været inden for obligationer, selvom det er det samme,« siger Rune Wagenitz Sørensen, der er administrerende direktør og rådgiver i formuerådgivningsvirksomheden Miranova, til mediet.

I alt har danske investorer omkring 413,5 mia. kr. placeret i obligationsfonde - og alle af dem er aktivt forvaltede.

Nationalbanken oplyser til Børsen, at udbuddet af passivt forvaltede fonde er 'relativt begrænset'. Af bankens statitistikbank er der kun registreret to passive fonde.

Læs også: Hvad er aktiv og passiv investering?

Læs også: Value-investor har købt op i defensiv aktie: 'Et attraktivt afkast for et stabilt selskab'