Henter kommentarer

Investorer: Opgiv jagt på udbytteaktier


Udbyttesæsonen er så småt i gang, men inden startskuddet for alvor er lydt, kommer flere professionelle investorer med et budskab om, at man bør indstille jagten på udbytteaktier, da det i længden ikke kan betale sig.

Det skriver Børsen, der blandt andet har talt med administrerende direktør i investeringsselskabet Artha Kapitalforvaltning, Brian Kudsk.

»Det er absolut ikke udbyttet, der får os til at sætte penge i et selskab. Vi kigger på ledelsen, indtjeningen, forventninger til fremtiden og risiko, og ud fra de parametre konkluderer vi, om en aktie er en god investering,« siger han til avisen,

Når det gælder det samlede afkast inklusiv udbytter, viser data fra Bloomberg, at udbytteaktier hverken på kort eller lang sigt har leveret. Det viser sig blandt andet i Euro Stoxx Dividend-indekset, der består af aktier som BMW og Sampo. Aktierne har samlet givet investorerne 4,5 pct. i udbytte det seneste år, mens indeksets afkast er negativt med 15 pct.

Læs også: Se listen: 13 danske aktier med udbytte

Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2021: 'Den har vi et godt øje til'