Selvom salget gik tilbage hos den amerikanske teknologikæmpe Apple, når man sammenligner med samme periode sidste år, så har investorerne taget pænt imod Apples seneste regnskab, der er sendt ud torsdag aften dansk tid.
Apple-aktien blev således sendt op med 6 pct. i det amerikanske eftermarked.
Eftermarkedet er et uofficielt marked for værdipapirer, der foregår i timerne efter den normale børshandel i USA. Det kan give en indikation på, hvordan den reelle børshandel bliver.
Læs også: Dansk bank fastholder: Novo Nordisk-aktien er stadig for billig
Apple kører med et skævt regnskabsår og derfor var torsdagens tal også for selskabets andet kvartal. Her var hovedpunkterne et tilbagegående salg, som dog overgik forventningerne og et enormt aktietilbagekøbsprogram på 110 mia. dollar. Der er tale om det største, amerikanske aktietilbagekøbsprogram nogensinde, beretter Bloomberg News.
Aktietilbagekøb betyder, at et selskab bruger penge på at købe dets egne aktier tilbage i markedet. Det er forenklet sagt en måde at sende selskabets indtjening videre til aktionærerne på.
De købte aktier tages ud af handel, hvilket sænker antallet af tilgængelige aktier i markedet. Et aktietilbagekøb driver alt andet lige aktiekursen op, fordi selskabets værdi fordeles på færre aktier.
Læs også: Til salg-skiltene vælter frem: Udbuddet af særlig type bolig er steget knap 25 pct. på få måneder
I de seneste tre måneder leverede Apple en omsætning på 90,75 mia. dollar, hvor analytikerne havde regnet med 90,01 mia. dollar. Det svarer til 630,5 mia. kr.
Indtjeningen per aktie (EPS) landede på 1,53 dollar i kvartalet mod forventninger om 1,50 dollar per aktie, skriver CNBC.
Den samlede omsætning fald med 4 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
Apple-aktien er det seneste år steget med 3,4 pct.
Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser.
Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser.
