Investorerne frygter, at striden om Grønland kan få konsekvenser for Novo Nordisk.

Sådan lyder vurderingen fra Henrik Henriksen, der er chefstrateg hos Petersen & Partners. Han gæstede mandagens udgave af Millionærklubben, hvor han gav sit besyv på de diplomatiske vanskeligheder mellem Danmark og USA.

»Trumps meldinger omkring Grønland og de mulige implikationer det kan have overfor Novo, er noget af det, som har fjernet guldstøvet fra vingerne af Novo. Folk er grundlæggende blevet bekymrede,« siger han.

Alligevel skræmmer det ikke den tidligere aktiestrateg fra Jyske Bank væk.

»Det ville jeg langsigtet se som en købsmulighed, og så kan der ske alt mulig på kort sigt,« vurderer han.

Du kan høre meget mere om Henrik Henriksens syn på Novo Nordisk 47 minutter inde i dagens udgave af Millionærklubben.

Læs også: Netcompany-aktien stiger på milliardhandel

Læs også: C25-aktie fortsætter nedtur – storbank anbefaler at sælge aktien