Henter kommentarer

Japan er i recession - og ikke længere verdens tredjestørste økonomi


Tyskland kan nu kalde sig for verdens tredje største økonomi målt på dollar. 

Det skriver Bloomberg News.

Det sker, efter den japanske økonomi, som tidligere besad tredje pladsen, uventet  er gået i recession, efter økonomien er skrumpet to kvartaler i træk. 

En recession er en periode med økonomisk tilbagegang, og et land betegnes typisk som værende i recession, hvis dets bruttonationalprodukt (BNP) er faldet mindst to kvartaler i træk.

I tredje kvartal af 2023 faldt Japans BNP med 3,3 pct., mens den i fjerde kvartal dykkede med 0,4 pct. 

Det kom bag på økonomerne, hvor kun én økonom havde forudset, at Japans økonomi skulle gå ned i det forgangne kvartal og dermed officielt være i recession. 

Dermed er Japan nu faldet tilbage til at være verdens fjerde største økonomi målt på dollar. På første og andenpladsen finder man USA og Kina. 

Læs også: Boligpriserne falder tilbage: 'Atypisk' tendens for januar

Læs også: Topchef råber op om 'generationstyveri': Unge sparer for meget op til pension