Henter kommentarer

Jyske Bank advarer: Forbered dig på det, der venter


Investorer bør forberede sig på en indtjeningsnedgang.

Sådan lyder advarslen fra Jyske Banks strateger, der også har et bud på, hvilke aktier du bør have flest af i din portefølje. Dem vender vi tilbage til.

»Markedet har ikke i tilstrækkelig grad indpriset den kommende nedgang i indtjening, og vi har allerede set selskaber som AT&T, Netflix og Tesla blive straffet for en svagere end ventet indtjening,« påpeger man hos Jyske Bank.

Læs også: Ejendomsmæglerkæde: Boligejere i nød fordoblet – flere kan følge med

En indtjeningsnedgang refererer til situationen, hvor en virksomheds indtjening falder i forhold til en tidligere periode, typisk på kvartals- eller årsbasis.

Indtjeningsnedgangen kan eksempelvis skyldes øget konkurrence, højere omkostninger, lavere salg, faldende efterspørgsel, ændringer i reguleringsmiljøet eller andre ændringer i verdensøkonomien.

Du skal som investor være opmærksom på, at vi befinder os i den sene del af konjunkturforløbet, forklarer Jyske Bank.

Konjunkturforløb dækker over økonomiens op- og nedture, som kan påvirkes af forskellige faktorer. Det kan føre til vækst eller tilbagegang i beskæftigelse og produktivitet.

Du skal sørge for at have en afbalanceret portefølje med både cykliske og defensive aktier. Det gælder derfor om  at proppe portefølje med aktier fra bestemte dele af markedet,  lyder rådet.

Læs også: Danske Bank: Det her afslører et grundlæggende problem hos danskerne

»Derfor anbefaler vi fortsat at overvægte sektorerne Finans, Kommunikationsservice og Stabilt Forbrug.«

Jyske Bank anbefaler med andre ord, at du lader aktier fra de sektorerfylde mere i porteføljen end normalt.

Finanssektoren er en cyklisk sektor, der er følsom over for den økonomiske cyklus. Når økonomien er stærk, oplever finanssektoren typisk fremgang.

Kommunikationsservice er også en cyklisk sektor, der kan vinde på, at økonomien er stærk. Det er i den del af markedet, hvor man finder selskaber, der tilbyder forbrugerne vigtige tjenester som mobiltelefoni og internetforbindelse.

Stabilt Forbrug er en defensiv sektor, der ikke er så følsom over for konjunkturudsving. Det skyldes, at forbrugernes behov for basisvarer og tjenester er stabil uanset om krisen kradser.

Læs også: Amerikansk kæmpe vil fyre en tredjedel af de ansatte

Læs også: Tesla får medhold i potentiel vigtig sag