Jyske Bank kalder en af C25-aktierne »en klar branchevinder«.
Banken anbefaler sine kunder at købe aktien i en ny analyse fra bankens analytikere.
Det drejer sig om transportselskabet DSV, hvis vækst har været imponerende, ifølge Jyske Bank.
Læs også: Se listen: Disse uddannelser giver den dårligste løn
»DSV er en klar branchevinder, og de kommer til at fortsætte deres imponerende vækst i fremtiden gennem organisk vækst og opkøb,« skriver Jyske Bank.
Banken peger på flere kvaliteter, som gør DSV til en attraktiv investering.
»DSV’s styrke ligger i deres effektive IT-setup, performancekultur og deres aktionærvenlige samt kompetente ledelse. Det er disse kvaliteter, der har skabt og vil fortsætte med at skabe den vækstrejse,« skriver Jyske Bank.
Selv med en mulig lurende recession vurderer banken, at DSV vil være et godt bud på et selskab, der kan klare sig godt.
Læs også: Professionel investor om dansk folkeaktie: 'Den burde være i enhver portefølje'
»Med udsigt til en recession i 2023 er det helt naturligt, at sentiment omkring transportsektoren har været negativt. Mens det er svært at give et konkret bud på en recessions effekt på DSVs forretning, har DSV historisk vist, at de med deres kapitallette forretningsmodel har været i stand til tilpasse sig konjunkturudsvingene. Dette er også selskabets intention i denne gang,« vurderer Jyske Bank.
Den nuværende aktiekurs gør aktien endnu mere attraktiv, vurderer banken.
»Med en prisfastsættelse på omkring 21x forventet 2023-P/E er DSV-aktien billig, især når man tager i betragtning, at selskabet er klar til at foretage nye opkøb,« skriver Jyske Bank.
Læs også: Dansk pensionskæmpe: Meget taler for, at aktier vil stige herfra
DSV købte tidligere på ugen to amerikanske selskaber. Selvom Jyske Bank kalder opkøbene »små«, skriver banken, at det understreger DSVs fokus på at overtage andre selskaber.
Der har længe været spekulationer om, hvorvidt DSV kunne overveje et opkøb af den tyske logistiktvirksomhed DB Schenker. Jyske Bank ser positivt på et muligt opkøb.
Læs også: Sådan forbereder du din portefølje til recession
»Hvis det lykkes DSV at købe et selskab som DB Schenker, der har omkring samme størrelse som DSV, til en ordentlig pris, så kan det skabe stor værdi for DSV,« skriver Jyske Bank.
Det kommer dog ikke til at være det, der driver kursen på kort sigt.
»På kort sig vil kursen dog være styret af sentiment, men for den langsigtede investor ser vi DSV som et attraktivt køb,« skriver Jyske Bank.
DSV-aktien er steget med 19 pct. de seneste tre måneder.
Det er ikke kun Jyske Bank, som er begejstret for aktien. Ud af 22 analytikere dækker aktien har 17 en købsanbefaling, 2 har en holdanbefaling, mens de sidste 3 analytikere anbefaler at sælge DSV-aktien.
Læs også: Sidst mistede aktionærerne 150 milliarder i børsværdi: Nu står nyt selskab for skud
Læs også: Chefstrateg: Dette kommer til at påvirke aktierne meget mere


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner