Den Silkeborg-baserede bank, Jyske Bank, er tirsdag morgen kommet med regnskab for fjerde kvartal.
Det lander i høj grad på linje med forventningerne, mens resultatet efter skat lander på 1609 mio., som er en spids over de 1565 mio. kr., der var ventet.
Banken ser desuden et resultat før skat på 2,5-3,0 mia. kr for 2021.
Ser man på fjerde kvartal, landede dette også bedre end ventet blandt analytikerne. Her havde Jyske Bank basisindtægter for 2126 mio. kr. mod ventet 2119 mio. kr., mens der blot blev nedskrevet på udlån for 5 mio. kr. mod ventet 28 mio. kr. Det resulterede samlet set i et nettoresultat for kvartalet på 831 mio. kr. med ventet 787 mio. kr.
Tallene var dog en spids værre end samme periode sidste år.
I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien for bankerne i OMX CPH Banks GI-indekset.Grafikken er lavet via Flourish Studio.
Det er også regnskabet for fjerde kvartal, som gælder en håndfuld andre banker, der tæller, Djurslands Bank, Nordfyens Bank, Vestjysk Bank og Lollands Bank.
De tre sidstnævnte kommer dog først med regnskaber efter lukketid.
Jyske Bank lukkede mandag med en stigning på 2,1 pct. til 267 kr.
Læs også: Jyske Bank har laveste overskud siden 2012
Læs også: Gammel dansk kending vil tilbage på børsen
/ritzau/FINANS




















